EM Håndbold 2012

Tålmodigheden sat på prøve

Så kom dagen hvor det var blevet tid til at drage retur til vante omgivelser, og hvad der lignede en stille og rolig rejsedag skulle vise sig at komme til at teste min tålmodighed en smule. Beograd havde ellers valgt at vise sig fra sin bedste side og havde arrangeret fremragende solskinsvejr som afskedsgave. Men så sluttede festen også, eller nærmere sagt, så begynde tålmodighedstesten langsomt men sikkert. Check ud fra hotellet var klaret kl. 11.00 og tiden frem til afgang kl. 13.00 blev brugt på lidt frokost på en nærliggende cafe. Min bagage var placeret i et venterum ved receptionen, ”no problem” havde receptionisten sagt. Tilbage ved hotellet ”sharp” kl. 12.58 klar til afgang. Da jeg spørger chaufføren om min bagage, ligner han et stort spørgsmålstegn, lige nøjagtig så længe, at jeg når at komme op i det røde felt, men ”Ha Ha” den var ude i bilen. Nå ja, det var da meget sjovt, i 1 ½ sekund. I Beograd lufthavn tog testen fart. Der var varmt, ham bag ved mig havde ikke haft tid til et bad og der var kun én paskontrol åben. Når nu man har stået i kø i 15 minutter, så er det rimelig at forvente, at hende foran mig har haft rimelig tid til at finde sit pas frem, men nej – og nej, det er ikke nok at vise dit boarding Card eller andet krøllet papir fra din taske. En time senere blev der over højtaleren kald på en bestemt person om at gå til gate B9 – gad vide hvem det var, der ikke havde fundet frem til gate B9 i tide?
Offentliggjort Jan 23 2012, 10:31 AM af Anders Thomsen

Kommentarer

Ingen kommentarer
Du har ikke godkendt ditcentrum.dk vilkårene, klik her for at ændre i din profil.

Denne blog

Syndikering