http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2c3584552%2c5%2c3&count=1
Det er helt åbenlyst ikke nok at udvise de irakiske asylansøgere. De og dem der støtter dem skal helst også svines til. Fx da landets Justitsminister kaldte præsten Ramsdal en løgner, selvom han ikke var det.
Nu er det BT og Søren Pind, der er ude med riven. De hævder at Kirkeasyl og andre støtter op om "pædofil voldtægtsmand". Det passer bare ikke.
Hvorfor lyver BT og Søren Pind?
Læs mere her.
Præsten i Brorsons Kirken Per Ramsdal blev kaldt løgner af landets justitsminister, af Pia Kjærsgaard og af Voen, selvom han bare fortalte sin version af begivenhederne.Har han modtaget en undskyldning? Nej.
Nu er det kommet frem, at Politiet har skiftet forklaring 7 (syv) gange om deres videooptagelser fra rydningen. Har vi hørt fra Justitsministeren, Pia Kjærsgaard eller Voen i den anledning? Nej.
Jeg synes de skylder Per Ramsdal en undskyldning, og os andre en forklaring på, hvorfor de ikke kommenterer på Politiets løgne.
Vores egen Voen kan passende starte.
Ja, straks man læser overskriften tænker man: hva' fanden har de gang i??! Skal det nu være ulovligt at gå klædt på en bestemt måde?
Godt det ikke er sådan hos os.
Kilde.
Det folketingsflertal, der besluttede krigen i Irak og Afghanistan har besluttet flagdag for de danske soldater på lørdag.
Derfor – en fredelig demonstration – ikke mod den enkelte soldat, men som modstandere mod angrebskrige og besættelser, som vores land deltager i – og vi sørger over alle, civile såvel som soldater, som må lide og dø i dem.
Så flag på halv stang på lørdag. Sig det videre til din nabo og kollega.
Retten i Rønne mener at det er racisme at påstå, at muslimer vil dræbe alle, der ikke lever efter reglerne i Islam.
Tankevækkende.
Nå, men hvis ikke andre vil:
Jeg synes det totalt forrykt at udlevere mennesker til et andet land for noget der ikke er kriminelt i Danmark.
To nazister skal udleveres til Tyskland.
Hvad er deres forseelse? De har brugt deres YTRINGSFRIHED til at udgive musik af en ganske vist ikke særlig beundringsværdig observans, men dog alligevel en ganske normal og fredelig handling.
Hvad bliver det næste? Kurt Westergaard deporteres til Saudi-Arabien med politieskorte?
Forstemmende at Fogh og Skaarup og Pind og Trykkefrihedsselskabet og Jyllands-Posten og resten af brølaberne ikke i det mindste gider at foregive, at deres syn på ytringsfriheden er principiel.
På lørdag den 25.oktober vil aktivister forsøge at lukke Sandholmlejren. Sandholmlejren er der, hvor staten burer flygtninge inde, for at tækkes deres brune vælgerkorps.
Men det går jo ikke. Som sangerinden Kira siger: - Intet system i verden bør fængsle nogen uden anklage.
Og det er jo rigtigt: fængsel er for kriminelle, ikke for mennesker på flugt fra krig og død.
Hvis du vil høre mere om hvordan du kan hjælpe med til at stoppe vanviddet, så er der informationsmøde i 1000Fryd tirsdag aften den 21.oktober kl.20.00.
Der er i øvrigt 200 folkekirkepræster der bakker op om at stoppe umenneskelighederne. Det hele er baseret på ikke-volds principper.
Du kan også være med til at bede Røde Kors om at stoppe deres medhjælp i lejren, og få mere information om aktionsugen her.
I Århus er der mange nazister, og som enhver ved, er nazister helt vilde med at slå andre. Det er lidt træls at man ikke kan gå i fred på gaden, bare fordi man går ind for en bedre verden eller fordi man ikke er hvid.
I weekenden var vi trods den reaktionære presses ihærdige modarbejde omkring 5-600 mennesker der mødte op til demonstration i protest mod nazisterne og deres modbydelige vold.
Selvom det var tidligt lørdag eftermiddag, var de lokale nazister allerede gået på værtshus, og her synes politiet de skulle blive, mens antiracisterne passerede forbi. En enkelt forkølet arisk langemand blev dog lige luftet.
Næste gang bliver vi forhåbentlig mange flere, for det nytter ikke at appellere til politi og politikere om at passe deres arbejde. Skal racismen stoppes, må vi selv gøre det.
Det er ved at blive politisk ortodoksi, at ytringsfriheden er dybt forankret i den danske kultur, og absolut ingen skal tage den fra os. Slet ikke nogle kanaljer fra mellemøsten.
Til gengæld bliver der ikke rynket et øjenbryn, når det er regeringen der fratager hvide danskere deres ytringsfrihed. Seneste eksempel:
DR har valgt at fjerne en udtalelse fra værten på det nye filmprogram DR 2 Premiere, fordi den kunne virke stødende. Udtalelsen faldt i forbindelse med Michael Moores nye film.
- Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der oven i købet blev genvalgt, sagde værten Mikkel Munch Fals i programmet. (Kilde)
Mange har vist glemt den gode gamle borgerlige tradition, med at censurere medarbejderne i Danmarks Radio. Erhardt Jacobsen og andre ville sgu da skide på ytringsfriheden, så længe de kunne lukke på munden på sådan nogle samfundsundergravende slyngler.
Den tradition kører så åbenbart lystigt videre.
Hvilket bare beviser, at ytringsfrihed alle dage har været et princip venstreorienterede, kulturradikale, humanister og et fåtal af hæderlige borgerlige har stået for.
'Stalin gav ordre til at der skulle anlægges en vej mellem Jakutsk og Magadan. To tusind kilometer gennem tajga og permafrost. Man begyndte at bygge fra begge ender samtidig. Sommeren kom, det blev tøvejr, frosten forsvandt, jorden fyldtes med vand og forvandledes til ælte, vejen druknede. Stalin gav ordre til at man skulle begynde forfra. Men det endte ligesådan. Så gav han ordre en gang til. Vejene mødtes aldrig, men de der byggede dem mødtes i himlen'.
Den polske journalist og forfatter Ryszard Kapuscinski beslutter sig i 1989 for at rejse til Sovjetunionen. Dets sammenbrud er forestående, statskommunismen og muren står for fald. Kapuscinski overvejer at tage til Moskva, for at følge udviklingen derfra hvor beslutningerne tages (Kreml), men beslutter sig for at rejse ud i landet.
Sovjetunionen er et mægtigt rige, der går fra Stillehavet til Østersøen, fra det Arktiske Hav til Sortehavet, desuden indeholder riget et væld af nationaliteter, befolkningsgrupper og stammer, adskillige sprog og religioner.
Det er ikke Kapuscinskis første møde med Imperiet, som han kalder Sovjetunionen. Allerede som 7-årig oplever han i 1939 det daværende Polen, nuværende Ukraine, blive besat af russiske tropper, og snart starter frygten, sulten og deportationerne. Desuden har han gjort rejser i Sovjetunionen i 1958 og 1967.
Rejsen fører ham vidt omkring, fra Vorkuta nord fra polarcirklen, til Baku ved Sortehavet, fra det iskolde umenneskelige til det eksotiske og velduftende. Han taler med mange mennesker i forsøget på at indkredse homo sovieticus. Han beretter om Sovjetunionens historie, om den litteratur og dens arkitektur. Om slavelejre, om miner, om folkemordet i Ukraine i 30'erne, om Stalins vanvid, og om skønne poeter og smuk natur.
Kapuscinski skriver vidende og ligefremt, og han er en udsøgt iagttager:
'Nu begyndte den store udvandring. Folk af stammerne Aliili, Chyzr og Tivedji (sidstnævnte kaldes også kameldriverne) begav sig sydover, idet de sydlige oaser Mary og Tedjan på den tid var berømt. De landflygtige vandrede gennem en ørken, kaldet Karakum -'det sorte sand' - den største ørken i Turkmenistan og i hele Centralasien. Bag dem lå den døde flod midt i sandklitterne som en ituslået krukke. Sandet dækkede kanaler, marker og huse'.
Der er noget eventyrligt og eksotisk i alle de navne på folkeslag og steder og historier som man aldrig i sit liv har hørt om.
Med kommunistpartiets sammenbrud, slår frihedstrangen ud overalt, og frihed er lig med løsrivelse. Etniske, geografiske og religiøse konflikter slår ud i vold og krig flere steder i riget. Ligesom nationalismen gør det mange steder:
'Sagen er, at nationalisme ikke kan eksistere i konfliktløs tilstand, den eksisterer ikke uden fordringer og krav. Hvor et folk manifesterer sin nationalisme, vokser fjenderne af dette folk straks frem som svampe, og dermed spirer frøet til konflikter og krige'.
Det er derfor at nationalisme også i fx Danmark eller Serbien anno 2008 er farlig. Det vil man aldrig kunne forklare en Pia Kjærsgaard eller Søren Krarup. I deres optik er nationalisme en ret, eller snarer en pligt, og konflikter og krige vil altid være 'de andres' skyld.
I det hele taget mener Kapuscinski at verden plages af tre onder: nationalisme, racisme og religiøs fundamentalisme:
'Disse tre onder har samme grundlag, en fællesnævner - nemlig et aggressivt og fuldkommen irrationelt præg. At tale til intellektet hos én, der er smittet af en af de tre sygdomme, er umuligt. I et sådant hoved brænder en hellig ild, der blot venter på sit brændoffer, Ethvert forsøg på at føre en rolig samtale er som at tale til en væg. Det er ikke samtaler denne person er ude efter, men erklæringer. Han ønsker at man giver ham ret, erkender at han har ret, skriver under på det. (...) Mennesker eksisterer ikke, her eksisterer kun sagen.
Et intellekt, der er ramt af en sådan sygdom, er indelukket, monotematisk, bevæger sig udelukkende omkring det samme emne: fjenden. Tanken på fjenden giver det næring og liv. Derfor er fjenden hele tiden nærværende, han er altid midt blandt os'.
Her ser man, uden sammenligning i øvrigt, fællestrækket ved Søren Krarup og bin Laden: lige optaget af hver deres fjendebilleder, fastlåst og uden evnen til at lytte eller ændre kurs.
Kapuscinskis bog har været et klogt og fintfølende bekendtskab. Ham vender jeg helt sikkert tilbage til.
Ryszard Kapuscinski: Imperiet. Tiderne Skifter, 1994.
'En eftermiddag gik han ind i sit arbejdsværelse, og efter en times tid kom han ud og sagde: Nu har jeg lavet køreplanen for fred i Mellemøsten. Det kan være svært ikke at elske sådan en mand'.
- Xukun, udenrigsminister Per Stig Møllers kæreste.
Nej Xukun, det er rigtigt.
Og det trækker i den sammenhæng ikke ned for dig, at han har løjet os i krig med flere danske og mange irakiske ofre.
Verden er ikke nem at forstå. Selv Eichmann havde en kone der elskede ham.
Der er ingen finanskrise, kun helt utrolig dårlig købmandskab. Hvorfor skal skatteyderne dække spekulanternes tab? Hvad er det for en liberalisme med livrem og seler?
Når der er overskud, så går det til aktionærerne, når der er underskud, så dækkes det af skatteyderne?
Det ufejlbarlige kapitalistiske system viser sig jo at være røv og nøgler, når det kommer til stykket skal fællesskabet ind og redde røven på det hele.
I USA er den endnu værre. Foghs ven Bush prøver at overbevise kongressen om at skatteyderne skal forære 700 milliarder dollars til børsspekulanterne. Som om de amerikanske skatteydere ikke i forvejen er belastet af udgifterne til formålsløse krige.
Bush har nu brugt 8 år på at plyndre løs på sine og erhvervsvennernes vegne, og han bliver åbenbart ved til det sidste.
Det skal blive 'sjovt' at se, hvor mange millioner vores nye dynamiske Erhvervs- og øknomiminister vil pålægge skatteyderne at forære til bankaktionærerne.
For år tilbage hørte jeg digteren Erik Stinus læse op af sine digte, en forrygende oplevelse, intet mindre. Blandt andet et digt, jeg ikke husker i detaljer, men som nærmest var en kærlighedserklæring til det USA, der kunne gøre så meget godt i verden, hvis det bare ville.I september i år har Erik Stinus 50 års digterjubilæum. I den anledning udgives et udvalg af digtene på Borgens Forlag, en samling på 400 sider. Mens jeg utålmodigt venter på den udgivelse, genlæste jeg digtsamlingen 'Febertoget' fra 1993. Digtene varierer i længde, form og rytme, og har forskelligt udgangspunkt. Som startdigtet 'el cuándo' der over næsten 6 sider fortæller om rejsen fra Andesbjergenes toppe til Stillehavets bølger. En del af digtenes udgangspunkt er hverdags ting, som et Jehovas vidne der ringer på eller agern der bumper ned på taget, eller som i det korte søde digt 'Morgen og aften i København': Buyp buyp siger det i gaderneEjerne snakker med deres biler En del handler om kærlighed, og virker inspireret af den chilenske digter Pablo Neruda (som Stinus har oversat til dansk). Og så er der naturligvis det politiske, som findes næsten overalt, men også udpræget som i digtet 'Flagene og fødderne':Det land som eksporterer knowhowI menneskerettighederEksporterer også landminer, torturinstrumenter,Knowhow i krigsførelse og undertrykkelse.Det land som eksporterer demokratiOverfører i den fri pengebevægeligheds navnMidler til diktatoriske magthavere, (....) Digtet, udgivet i 1994, er nærmest profetisk når man ser på USA's (og Danmarks) politik i mellemøsten og Sydamerika.....eller måske er sandheden snarer, at der intet nyt er i den politik!Eller digtet 'Reformationstid', en slags status efter murens fald, på det 20.århundrede:Dengang, med det meste af århundredet forude,Ventede få at dø en naturlig død.Anklagebænken blev en talestol,Fængsel en hæder. Erik Stinus er sej til at finde på nye ord og omskrivelser. Evergreens bliver til mindevækkere, spillemaskine bliver til mirakel-kassen, tv-antenner til tv-gevirer, eller ord som midnatssneen, vinterstivhed, og bladødslende birk.Erik Stinus: Febertoget. Vindrose, 1994.
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login