Birgittes blog

Måske kan vi hjælpe andre?

Hvorfor har vi sagt ja til at lade Charlotte fra NORDJYSKE fortælle vores historie om at få et barn med Downs?
Min første tanke, da Charlotte ringede, var, at jeg da gerne vil fortælle om Sara til det ganske land. Jeg er utrolig stolt af hende – hun er bare SÅ dejlig, SÅ kær og SÅ givende at være sammen med.
Og da Charlotte og jeg kender hinanden gennem Charlottes mand, har vi talt sammen mange gange i telefonen både under min graviditet med Sara og efterfølgende, så var jeg sikker på, at Charlotte nok skulle få lavet en god artikel.
En artikel der bl.a. kunne være med til at fortælle, at det ikke behøver være så slemt at få et barn med Downs og måske også en artikel, der ville kunne hjælpe eller inspirere andre mennesker i samme situation. Måske hjælpe kommende forældrepar til at træffe det rigtige valg - fostervandsprøve eller ej.
Jeg er selvfølgelig meget spændt på, hvordan artiklen bliver modtaget, og hvordan det bliver at se sig selv i avisen. Næste gang jeg går i Netto, vil jeg jo nok ikke være så anonym, som jeg plejer at være.
Hvordan bliver dét lige...?
Pludselig ved folk i køen, både at jeg bor i Skalborg, er gift med Hossein, at vores bondehus på Fyn er brændt, at vi har tre børn og en masse andre personlige ting. Men det vil jeg egentlig gerne tage med i tilgift for at have fortalt vores historie om Sara.
Offentliggjort Sep 29 2007, 06:31 PM af Birgitte

Kommentarer

 

roladen Sagde:

Hej Birgitte Den artikel kunne være ganske interessant at læse, var det muligt du kunne indsætte et link til artiklen her i dn Blog. .....Roladen
September 30, 2007 10:09 AM
 

Anonymous Sagde:

Hej .. Birgitte ...

Jeg synes bestemt det har været en god ide og har selv brugt at stå frem i flere tilfælde omkring en åre lang Psykisk Sygdom som har taget mindst 14 af mine bedste år - men ikke nok med det - også med min Fars Selvmord - som jeg aldrig kommer mig rigtig over selv om det nu er 35 år siden.

Kan man stå ved det man fortæller og kan man hjælpe andre med de samme problemer - så skidt med man bliver genkendt i Brugsen .. du vil blive genkendt på noget både godt op positivt.

Jeg har lagt mit liv ud på min Hjemmeside - og på den måde er jeg kommet viddere - det er muligt det har kostet - men omvendt har det givet Mig fred - og gjort mig dobbelt så stærk .. så intet kan komme bag på mig i dag ...

Held og Lykke

Med venlig hilsen

Keld Gydum

Hjemmeside: www.gydum.com

September 30, 2007 10:37 AM
 

jumera Sagde:

Hej Birgitte. Tak fordi du står frem. Jeg har selv en dreng med Down syndrom, han er 13 år. Ja og vel er han dejlig, han er jo min dreng. Det har været en stor sorg at få et handicappet barn og mange nedture. Det gik dog rigtig godt i de første år Men problemerne kom hurtigt som han blev ældre. Han fylder rigtig meget i vores hverdag, det er også gået ud over vores "normale børn" . Vi har dog fået ham i aflastning nu . Han er på Danahus og det er alle glade for. Så nu er vi ved at få et "normalt "liv . Men når man nu har et valg om man skal vælge et barn med Down, Så vil jeg mene man skal tænke sig godt om. Det er en livslang opgave at at tage sig af et barn med et så stort handicap. Jeg vil dog lige sige at vi ikke kan undvære vores søn nu vi har ham, men ville nok ha valgt anderledes hvis jeg vidste hvad det indebar at få et barn med down. Mange varme tanker Susanne.
September 30, 2007 7:11 PM
 

sysse Sagde:

Hej Birgitte Først og fremmest tillykke med Sara. Hvor er I heldige at få lov til at få del i Saras verden og hendes oplevelser. Sara blev jeres største uventede gave her i livet. Ja, jeg ved godt, at I også har to andre største gaver. Men de var vel ventet, ment på den måde, at vi forventer, når vi skal have børn, at de er " normale. Derfor mit ordvalg. Min egen største uventede gave fik jeg for 32 år siden i en alder af 17. Min lillesøster Mette. Jeg havde i forvejen 7 brødre.Jo jeg har selv 3 børn og 2 børnebørn. Alle er de mine største gaver. De var ikke uventede, men ventede. Jeg kan fylde en hel avis med de dejligste oplevelser med Mette.Hun er familiens stolthed. Særdeles egnet i denne verden. På ingen måde er hun uegnet. Jeg plejer at sige, at det er den største gave mine forældre har givet mig. Jeg tror det er vigtigt, at man i sin rummelighed ikke gør sig til dommer over, hvilket liv er bedst at leve. Der er ingen sandhed i det. Jeg ønsker jer en fantastisk fremtid med den lækreste unge med lidt skæve øjne. Jeg lover jer, hun vil fylde jeres liv med sjov og ballade, meget kærlighed. Nuvel der kan da komme problemer, kan der ikke det med vore andre børn. Jeg spørger bare. Jeg har megen stor respekt for din mand, der promte siger, vi elsker det barn der kommer uanset hvad. Det er sgu et mandfolk. Jeg kan sige dig, mine forældre elskede hinanden endnu højere, da vores lille prinsesse blev født( i dag er hun dronning) og rykkede endnu tættere sammen. Jeg mener faktisk, at Mette er en styrke i familien. Jeg kunne blive ved. Nyd hinanden og fremtiden. Knus til jer fra Anne Louise Hvis du skulle have lyst til at kontakte mig for en snak er min mail: al-fjerritslev@larsen.mail.dk
October 3, 2007 9:38 PM
 

sysse Sagde:

Hejsa Jeg glemte i min iver at fortælle, at Mette også har Down Syndrom. Hilsen Anne Louise
October 4, 2007 9:37 PM
Du har ikke godkendt ditcentrum.dk vilkårene, klik her for at ændre i din profil.

Denne blog

Syndikering

Arkiver