DitCentrum.dk er skabt af dig og din mening - opret dig her

Birgittes blog

Mange positive tilkendegivelser

Uha, hvor var jeg nervøs, da Hossein kom hjem med avisen søndag morgen. Hvordan ville artiklen tage sig ud..? Og billederne? Det første jeg så, var billedet af Sara og Alexander på forsiden, og da jeg kom længere ind i avisen, så jeg det store billede af Sara og mig. Uha ..... der var underligt at se sig selv i avisen. Jeg satte mig ned for at læse artiklen og selvfølgelig flød tårerne. Historien blev rullet op på ny, følelsesregistret spillede på alle tangenter. Men hvor var jeg glad og tilfreds, da jeg havde læst artiklen. Charlotte Rørth fra Nordjyske har virkelig formået at skrive en sober, dejlig og varm artikel om Sara. Tusind tak for det, Charlotte! ;-)

Jeg har også fået mange positive tilkendegivelser i forbindelse med artiklen om Sara! Mails fra kollegaer, der har været dybt berørte af artiklen, venner er kommet og har givet mig store knusere og fortalt, at de syntes, det var stærkt gået, og at tårerne lige så stille flød, da de læste artiklen. Én af mine bedste veninder kom endda med en gave til mig, da hun syntes det var så flot og stærkt, at vi stod frem i avisen og mere eller mindre inviterede hele Nordjylland indenfor i vores privatliv. Det varmer utrolig meget med alle de positive tilkendegivelser og bekræfter mig i, at vi har gjort det rigtige. Om artiklen kan hjælpe andre, ved jeg ikke, jeg håber det selvfølgelig, men om ikke andet, kan den i al fald være med til at sætte fokus på den debat der pågår i medierne omkring fostervandsprøver. Og det er vist heller ikke helt af vejen, er det ....?

Jeg er spændt på at komme tilbage på arbejde. Børnene og jeg har desværre været ramt af Roskildesyge siden natten mellem lørdag og søndag, så det er først i dag, børnene er afsted i dagpleje, børnehave og skole. Jeg var nødt til at tage en ekstra dag hjemme, da jeg ikke er helt ovenpå endnu, men jeg er spændt på at høre/se mine kollegaers reaktion.

Offentliggjort Oct 02 2007, 12:04 PM af Birgitte

Kommentarer

	annebrink Sagde: Jeg har læst artiklen om Sara flere gange nu, og synes det er så stærkt af jer som forældre at dele jeres historie med alle os andre. Jeg arbejder som pædagog i et Bofællesskab hvor der bor tre unge mennesker med down syndrom. Til personalemødet har der været kommentarer om Sara, og om hvor sød hun ser ud. Jeg har hørt flere kommentere på artiklen om Sara, og alle kommentarer har været positive - meget positive endda! Jeg har hørt at der findes en gammel legende om hvad der oppe i himlen hændte Den siger, at en gang den kære Gud sagde til englene: Vil I gå bud? Der er et barn som skal fødes på jord vil I prøve at finde en Far og en Mor som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl det en nemlig en opgave helt speciel Barnet er svagt og har handicap med så det kræver tålmodighed I ved, at jeg elsker svagt og småt og jeg ønsker at barnet skal få det godt Så de to der bliver dets Far og Mor må virke som mine hænder på jord Måske vil de først have svært ved at se at der kan være en mening med det Men de vil efterhånden lære At det giver kræfter at måtte bære Guds kærtegn gør undertiden ondt og modgang alene er ikke sundt Men modtager de barnet som en gave de to så bliver det en kilde til indsigt og tro Og så kan de sikkert med tiden læres at livet er både at bære - og bæres Tænkte på dette digt straks jeg læste jeres historie:-) Venlig hilsen Anne October 3, 2007 9:13 AM
	Charlotte Rørth Sagde: Kære Anne, Tusind tak for de skønne ord. Det er en pragfuld familie! Og det var da et fantastisk digt! Hvem har skrevet det? Mange hilsner, Charlotte Rørth October 3, 2007 9:35 AM
	Jeanett Schmidt Sagde: Meget meget smukt digt:-) October 3, 2007 10:10 AM
	annebrink Sagde: Jeg kender ikke forfatteren, men glemmer aldrig det digt:-) October 3, 2007 9:29 PM
	roladen Sagde: Hej Birgitte Jeg vil gerne her, dele min lille historie sammen med dig / jer. Her i den forgangne sommer var jeg til noget udendørs komsammen - en 8 voskne, og tre børn, hvoraf den ene, en dreng på 12 - 14 år var mongol, og efter spisningen rejste jeg mig og legede med denne mongol dreng, og tju hej hvor det gik, jeg blev bundet til et træ, og fornuftigt nok satte drengen sig på en stol, og helt tydeligt triumferede over hans "fangst", jeg kom så fri, ved at fortælle ham, at det var noget værre kluddermikkel knuder han havde lavet, og opfordrede ham til at binde det op - og om, og den vurdering var vi helt enige om ;-)), efter drengen så havde befriet mig, var det nu alligevel sjovere, at binde rebet om min ene arm, og så trække mig rundt i haven, drengen har ikke det store sprog, men vi snakkede fint sammen, og da jeg blev trukket forbi bordet - på vej ind i huset - hørte jeg kommentarer fra bordet - ENDELIG havde DE mødt EN, som forstod mig. ...Roladen PS. En herlig eftermiddag. October 4, 2007 6:00 PM