Birgittes blog

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sige jer allesammen tak for de meget smukke, dejlige, varme og opmundrende ord, som I har skrevet til os her på sitet. Specielt Anne Brink, Roladen, Jørgensen på anden til venstre, Jumera og Sysse. Det er helt overvældende......! Indimellem må jeg næsten nive mig selv i armen for at mærke, at jeg er vågen, og at det er min familie, der bliver skrevet om. Vores Sara som alle bare synes er så dejlig. Det giver mig en helt ubeskrivelig dejlig følelse at vide, at andre også synes, at hun er noget af det skønneste, der findes!!! Det varmer en mors hjerte.

Og sikke et smukt digt, du har sendt til os, Anne Brink. Hvor var det sødt af dig at tænke på os - tusind tak!!

Vores største søn, Alexander, har også fået en masse positiv respons på artiklen både fra venner og lærer på skolen. Det har han også, om nogen, virkelig fortjent. Han er så dejlig en storebror for Sara og hun ser sådan op til ham . Alexander har en engels tålmodighed, hvad angår Sara. Selvfølgelig kan kan blive irriteret på hende, når hun f.eks driller ham, medens han spiller computer, eller hvis hun snupper hans mobiltelefon, medens han skriver sms´er, men det går som regel hurtigt over. Ofte sidder hun inde på hans værelse og ser på, at han spiller computer eller de sidder i hans seng sammen søndag morgen og spiser morgenmad og ser tegnefilm. Åh, det er bare så dejligt at se!! Har Sara slået sig eller er ked af det, så er Alexander der også med det samme til at trøste.

I haven har vi en af de der store havetrampoliner og Alexander skal bare nærme sig den, så kommer Sara løbende for at hoppe med ham, og når vi hører Sara´s grinen, er vi slet ikke i tvivl om, at hun har det sjovt. Alexanders venner er også ofte med på trampolinen ..... så går det heftigt til. Stort set alle hans venner har kendt Sara, fra hun blev født, så jeg tror egentlig ikke, de ser Sara som anderledes, snarer som én der er sjov at lege lidt med og få til at grine.

Noget Alexander og Sara er rigtig gode til sammen er at lave pizza. Sara får som regel lov til at hjælpe med at lave dej og når Alexander har skåret fyldet i stykker, lægger Sara det op i skåle, indtil det skal bruges. Når det hele er klar, hjælper de hinanden med at lægge det på bundene. De to bager byens bedste pizza, ingen tvivl om det .  

Jo, Sara har virkelig fået den bedste storebror, hun kunne ønske sig.

Uha, hvor var jeg nervøs, da Hossein kom hjem med avisen søndag morgen. Hvordan ville artiklen tage sig ud..? Og billederne? Det første jeg så, var billedet af  Sara og Alexander på forsiden, og da jeg kom længere ind i avisen, så jeg det store billede af Sara og mig. Uha ..... der var underligt at se sig selv i avisen. Jeg satte mig ned for at læse artiklen og selvfølgelig flød tårerne. Historien blev rullet op på ny, følelsesregistret spillede på alle tangenter. Men hvor var jeg glad og tilfreds, da jeg havde læst artiklen. Charlotte Rørth fra Nordjyske har virkelig formået at skrive en sober, dejlig og varm artikel om Sara. Tusind tak for det, Charlotte! ;-) 

Jeg har også fået mange positive tilkendegivelser i forbindelse med artiklen om Sara! Mails fra kollegaer, der har været dybt berørte af artiklen, venner er kommet og har givet mig store knusere og fortalt, at de syntes, det var stærkt gået, og at tårerne lige så stille flød, da de læste artiklen. Én af mine bedste veninder kom endda med en gave til mig, da hun syntes det var så flot og stærkt, at vi stod frem i avisen og mere eller mindre inviterede hele Nordjylland indenfor i vores privatliv. Det varmer utrolig meget med alle de positive tilkendegivelser og bekræfter mig i, at vi har gjort det rigtige. Om artiklen kan hjælpe andre, ved jeg ikke, jeg håber det selvfølgelig, men om ikke andet, kan den i al fald være med til at sætte fokus på den debat der pågår i medierne omkring fostervandsprøver. Og det er vist heller ikke helt af vejen, er det ....?

Jeg er spændt på at komme tilbage på arbejde. Børnene og jeg har desværre været ramt af Roskildesyge siden natten mellem lørdag og søndag, så det er først i dag, børnene er afsted i dagpleje, børnehave og skole. Jeg var nødt til at tage en ekstra dag hjemme, da jeg ikke er helt ovenpå endnu, men jeg er spændt på at høre/se mine kollegaers reaktion.