cammoe

Julens blandede konfekt.

Med stor forvetning om juleferie, begav jeg mig glad og fro afsted til Hygge-Land, velvidende om at jeg i år ikke ville få den samme slags juleaften som sidste år. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, fortalte jeg mig selv, for nu var Poden jo et helt år ældre. Færdig! Basta!

Som sagt prøver jeg aldrig at forvente noget, og havde heller ikke forventet andet end ren hygge. Det var så farligt nok i sig selv, fandt jeg ud af, for der var een ting jeg IKKE havde set komme, dum som jeg var, og jeg er ellers en KNAG til at planlægge og forudse forhindringer. (og kan sagtens opfinde nogen på en dårlig dag. SNILDT!)

Lørdag havde jeg bag 4 slags småkager MED SUCCES, may I might add! Mørdej havde kapituleret. En ven påpegede at det var Mor-Genet, der havde gjort det af med det, da som han sagde "Mødre skal jo bage, ikke?" Jeg kunne kun give ham ret, for Små - kagerne smagtes satnme godt!

Søndag fik vi besøg af vores bedste ven. Han berettede halvt ud af mundvigen at han skulle være far!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Hvin og skrål og ivrige hop blev sat igang, og det var kun fra min side! Men noget var i gære....

Inden han blev sendt afsted, begyndte maven at te sig mærkeligt. Jeg troede bare at det var efterdønningerne på den gode nyhed, og forsøgte at spise lidt. Men ak....mavepinen havde fundet både mig og Br. Vi skiftede hele natten med at kaste op, indtil der ikke var mere rent sengetøj og jeg måtte putte en sengetæppe ned i sengen.

Det pudsige ved sådan noget er at det ikke kun er ved Penthouselejligheden at folk vrimler ud..nejnej....de vrimler også ud nede i Lobbyen! Og igen er man så lykkelig for at have et ISkoldt lokum under trappen, hvor man næsten ikke kan have sine knæ. Jojo! En god optakt til jul.

3 dage tog det. Der blev talt om, om der nogensinde ville blive jul i år. Ingen konfekt. Ingen hygge. Kun bræk og lort og mere bræk.

Gudskelov havde JUlefeen indfundet sig, og havde gjort os friske til onsdag formiddag...Close Call....og konfekten blev bragt i hus ude ved Sviger. Dette her var selvfølgelig ikke podens skyld. Nejnej.

Hendes rolle blev først sat i værks senere, da vi hele juleaften fik et godt indblik i hvordan hendes trodalder vil komme til at udarte sig! Hele dagen tænkte jeg på filmen "Dum og Dummere" med Jim Carrey, hvor de spørger om medpassageren har lyst til at høre verdens mest irriterende lyd. Dem der har set den film, ved hvad jeg taler om, og kan nu, med lyd, forestille sig hvordan juleaften lød on and off. Dem der ikke har, kan tænke på et rustent tågehorn.

Alligevel var juleaften bedre en sidste år. Så NÆSTE jul REGNER jeg med at hun prøver at øve sig på en usynlig lavine og triller rundt på gulvet og skaber sig. Så kan jeg jo kun blive positiv overrasket. Men hyggeligt-....DET var det sgu alligevel!

Offentliggjort Dec 29 2008, 07:21 AM af Camilla Louise Moe

Kommentarer

Ingen kommentarer
Du har ikke godkendt ditcentrum.dk vilkårene, klik her for at ændre i din profil.

Denne blog

Syndikering

Kategorier

cale