I dag, fredag, har vi i avisen det interview, jeg har skrevet med Tim. Tim har Aspergers syndrom, går på Specialskolen for Voksne i Nørresundby og så har han et utroligt overskud. Han orker at tale om sig selv, så vi andre kan blive klogere.
Fordi han tror på, at det kan gøre en forskel. I al fald nogle gange. Det er ikke altid, man kan mønstre en tro på andre mennesker, når man som Tim er lidt anderledes og ofte er blevet rykket det i næsen som noget forkert.
Alligevel bliver han ved med at tro. Han tror og håber, at mennesker vil blive bare en lille smule sødere af at høre, hvordan han har haft det i en ganske almindelig skole. Den er sikkert ikke hverken værre eller bedre end det sted, alle vi andre er til daglig.
Måske skulle vi lytte til ham? Måske kan det nytte? Måske kan mennesker blive lidt sødere?
God weekend til jer alle - og da især til Tim,
Charlotte
Blev lidt nysgerrig da jeg læste om dette syndrom som efter min mening slet ikke er så "slemt"
Søgte lidt på nettet om Aspergers syndrom og fandt enne fine forklaring som jeg vil anbefale andre brugere at læse.
Se Link:
http://www.aspergerdk.org/trehurtige.htm
MVH
Vovse
Hej - mest til Vovse
Ikke så "slemt" - set i forhold til hvad?
Jeg læste en spændende kommentar af Judith - hun skrev: "Jo mere modstand, uforstand og fordomme, der hersker, jo større er handicappet.
Jo mere rum og plads omgivelserne giver til det menneske, der har en funktionsnedsættelse, jo mindre bliver handicappet."
Jeg håber, at det er ok med Judith, at jeg citerer - men for mig var hendes kommentar meget tankevækkende.
At have Aspergers Syndrom kan måske synes at være et mindre handicap - men det komme sandelig an på, hvordan de unger oplever at blive mødt.
Altid at være barn eller ung og være en lille - eller stor - smule anderledes er bestemt ikke let og kan give mange sår på sjælen.
Og de fleste af os kan blive meget bedre til at møde andre mennesker mere fordomsfrit og anerkendende.
Da jeg læste artiklen om Tim, var det svært for mig ikke at se min egen søn, Nicholai for mig.
Uden at kende Tim ud over artiklen, så tænker jeg, at hans historie meget vel kan være fortsættelsen af Nicholais.
Jeg kan ikke vide, om Tim har været gennem det samme som min søn - men jeg tror det.
Og - stadig uden at kende Tim - så tror jeg, at han meget gerne vil have byttet sin "ikke-så-slemme" diagnose med et liv som en helt almindelig dreng på en helt almindelig skole og et helt almindeligt liv.
Tim, du må gerne rette mig, hvis jeg tager fejl - og godt gået at stå frem på den måde.
Og endnu engang et stort tak til Charlotte for at sætte fokus på denne gruppe mennesker, der har det samme krav på at have et dejligt liv, som os "normale" - hvad det "normale" så end er.
Mange hilsner'
Jane
Skriver Gulbæk.
Jeg mente det ikke som noget negativ - men at dette syndrom havde rigtig mange positive sider - -så syndromet er ikke så "slemt"
Lidt ked af at jeg kom til at virke negativ - -det var ikke meningen.
Hej Vovse
Helt i orden - jeg er nok også lidt oppe på barrikaderne :-)
Jeg ved ikke, om det er slemt at være en "Aspie" - men mødet med omgivelserne kan i hvert tilfælde være det.
Hvis vi alle var lidt mere rummelige og tolerante, så der var plads til "skæve" mennesker af alle typer - så var det måske ikke så slemt endda.
For mig ser det ud til, at det er det, Charlotte forsøger at gøre noget ved.
Mange hilsner
Hidsigproppen
Kære "Hidsigprop",
Du har da fuldstændig ret - det ville, som Tim fortæller i avisen, være en stor glæde, hvis alle bare var lidt sødere... Det lyder så simpelt, og det er det faktisk også - alligevel er det som om, det er det, der ryger som noget af det første hos mange. Det er trist - men hvor er det så stærkt, at Siri, Tim og i søndags også Rikke stiller sig frem og står ved deres liv.
Tak skal I have!
Hilsner,
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login