Kommentar til Villy Dalls artikel i Thisted Dagblad, side 6, torsdag den 26. januar 2012:
’’Kirkelukninger til debat’’
Jeg forestiller mig ikke, at der skal lukkes kirker her i Thy.
Derimod er der god grund til at ændre på brugen af kirkerne, så hver kirke får sin egen profil.
Der er jo ingen, der siger, at alle kirker skal have præcist ’’de samme varer på hylderne’’.
De vigtigste ’’varer’’ skal selvfølgeligt være de samme. Der er
- Forkyndelsen af evangeliet (Ordets gudstjeneste)
- Altergangen (Nadverens gudstjeneste)
- Dåben
- Udsendelsen til kristen tjeneste i dagligdagen (den aronitiske velsignelse)
Derudover skal der være masser af plads til forskellighed.
Et sted kan menighedsrådet vælge at gøre kirken til kirkens til provstiets børnekirke. Et andet menighedsråd kan gøre sognets kirke til provstiets jazz kirke. Det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor forskellige kirkerne kan vælge at blive.
Folkekirken skal være, hvor folket er. Kirken skal forsøge at omslutte folket med evangeliet og det kristne fællesskab.
Dette betyder, at nogle ting skal flyttes fra tyndt befolkede områder til tættere befolkede områder. Her i Thy vil det give færre gudstjenester i nogle kirker, men kirkerne skal stadig være der. Simpelt hensyn for at dyrke den niche, som menighedsrådet har vedtaget, der skal være sognekirkens profil.
I provstibetænkningen, der er til høring netop nu, er det et forslag om, at 2/3 af menighedsrådene kan give provstiudvalget bemyndigelse til at indstille kirker til lukning. Forslagene skal så sendes videre til biskop og kirkeminister til afgørelse. Menighedsrådet vil naturligvis blive hørt.
Jeg anser dette forslag som en ’’nød ventil’’ for det lokale demokrati. Hvis menighedsrådet og provstiudvalget ikke sikres en ’’udtale ret’’ ved kirkelukninger, så risikerer vi, at bispen og ministeren beslutter kirkenedlæggelser bag lukkede døre.
Det er altså menighedsrådet og provstiudvalget, der har den lokale fingerspidsfornemmelse. Et sådant lokalkendskab får bispen i Aalborg og ministeren i København aldrig.
Men som sagt: kender menighedsrådene den tid vi lever i, så får hver kirke som egen profil, og nedlæggelser af middelalderkirker bliver usandsynlige.
Var det ikke bedre at alle kriker fik profilen "betalingskirke" Lad medlemmerne selv betale alle udgifter til kriken, præcis som i USA. Hvorfor er det at man kan nedlægge skoler i stor stil, mens urentable og tomme kirker bare skal fortsætte. Man forstår det ikke ????
@ Aage Jacobsen
Tak for dit indlæg.
Betalingskirke, tja ..
Nu er det jo lidt svært at indføre noget, som vi har haft i over 1.000 år.
Den danske kirke har jo altid været selvfinansierende.
Indkomstskatten blev indført i 1903.
Samtidigt begyndte man at afskaffe (eller ’’afløse’’) tienden.
I stedet fik vi kirkeskatten, der efter grundlovens bud kun pålignes medlemmer af folkekirken.
Så en betalingskirke. det har vi jo allerede.
BISKOPPER I PANIK
Ro på kære biskopper.
Biskop Karsten Nissen i Viborg og hans kollega Niels Henrik Arendt i Haderslev er gået i panik, fordi de har læst i Ekstra Bladet, at 7 af vore 23 danske ministre ikke er medlemmer af folkekirken.
Der er nu ingen grund til panik.
I vort naboland Norge tager man det ganske roligt, at op mod halvdelen af den norske regerings medlemmer ikke behøver at være medlemmer af Den norske Kirke.
Eller som den står i den norske grundlov: ’’Af Statsraadets Medlemmer skulle over det halve Antal bekjende sig til Statens offentlige Religion.’’
Omsat til danske forhold betyder det, at 11 af vore 23 ministre roligt kan stå udenfor folkekirken.
Den norske Kirke tager ikke skade af, at op mod halvdelen af de norske ministre nyder deres religionsfrihed. (Den norske grundlov: ’’Alle Indvaanere af Riget have fri Religionsøvelse.’’)
Uanset hvad biskopperne i Haderslev og Viborg siger, så tager den danske folkekirke altså ikke skade af, at 7 eller 11 ministre nyder deres religionsfrihed.
Når Norge får en ny grundlov efter valget til stortinget i efteråret 2013, så får ministrene fuld religionsfrihed.
Dette kunne vi lære af i Danmark.
PS. Og lad os få en dansk kirkeforfatning hurtigst muligt.
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login