hulegaard.dk

Kirsebærhaven af Anton Tjekhov erindres fra den hedengangne skolescene kort efter stenalderen !  Samme klassiske forestilling udføres aktuelt på et større provinsteater, hvor dit digitale penneskaft havde dristet sig ind af nostalgiske grunde eller var det i virkeligheden andre grunde?

Skuespil-branchen 

Alle brancher har en blanding af dårlige, hæderlige, gode, rigtige gode og så talentet. Sidstnævnte gruppe er de forholdsvis sjældne, der så og sige er født til det job, som de i kortere eller længere tid befinder sig i.

Skuespil-branchen er ingen undtagelse. Der findes profiler til næsten enhver rolle. De fleste frister en tilværelse med diverse roller, kontakt med “Artisten” og for nogles vedkommende et (eller flere) såkaldte gennembrud. I denne branche findes også talenter, som personligheden (intet nævnt, intet glemt) spærrer for de store roller og gennembrud.

Der findes “håndværkere”, der ved hjælp af instruktører løftes i præstationerne. Der findes skuespillere, som stortset leverer den samme præstation i enhver rolle. Der eksisterer skuespillere, der trods pris-nomineringer forekommer temmelig overvurderet. Der ses profiler, som ikke burde have valgt dette fag; beklageligvis fortsætter en del af disse, hvilket kan skyldes manglende selverkendelse og/eller “coaching” eller fordi de fastholder netværk eller simpelthen fordi de er så rare.

I den anden ende af skalaen findes nogle skuespillere - gudskelov af begge køn - som (næsten) ikke behøver instruktion. Det medfødte talent for at spille alt på en scene, film, tv osv. er tilstede i helt inde fra DNA-koden.

Fra Montenegro til Danmark

Et sådant talent blev født i 1966  i Berane, Jugoslavien i den del, der nu officielt hedder Montenegro. Som 11-årig kom han til Danmark. Fik sin uddannelse på Statens Teaterskole (1989-93). Siden er det blevet til roller på teater, film, tv osv.

Mangfoldighedens ansigter 

Hvad enten det er Kirsebærhaven (Tjekhov), den fuldstændig vanvittige I Kina spiser de hunde,   hans helt skønne semi-naive HOME-flyttemand-reklame, DR1s aktuelle søndags-klokken-20-drama ”Forestillinger” (Per Fly) som instruktøren Marko, vil jeg gerne understrege (som landets statsminister gør ustandselig!):

 Dejan Cukic er et født kæmpetalent!

Mimik, motorik, timing og stemme veksler unikt i kulisser af komik, diabolisk farlig charme i en intens performance, tragik, hvor “normal” næsten kun danner en transit videre til en ny stemning.

Det er i sandhed kunstnerisk vellykket integration. Tiden må nærme sig, hvor hans hænder omslutter en statuette…….

I de (på nogle måder) gode gamle dage var der noget, der hed fjernsynsteatret. Det medførte nogle gange, at hele familier sad stigmatiseret foran det lille husalter med fyldt termokande, usunde men velsmagende “avec´er” på kakkelbordet og let forhøjet - spændings-relateret - blodtryk, medens den sort-hvide forestilling kørte.

Fjernsynsteatret anno 2007

Når man samler uge 11s overskrifter, kommentarer, ytringsfrihed, pressefrihed, dementier, benægtelser, spin, erindrings-forskydninger, citater, mailkopier, boguddrag osv.osv, opstår en moderne TV-teater-version. Stykkets hovedrolle haves af kultusministeren, der forvandler og tryller med lommeuld.

I andre roller ses 2 generaler. Den (eks-) general med det fredelige navn “Nissen” formår over flere akter at markedsføre sin fremtidige bogudgivelse med en AK-47 effektfuld gang spin-skud, hvoraf nogle rammer modstanderne på vitale punkter. Det usædvanlige for en (eks-) general er, at han benægter med vilje at have foretaget disse skud. Tror vi ham?;-)

Den anden general fortæller, at det er sidste gang, han vil være med til at bære omkring cirka 300 sårede soldater fra frontlinien grundet en forfejlet strategi. Der bliver ikke mange penge til krudt og kugler i denne hærs kommende slag. Nogle mener, at også denne general snarest bør være “eks”.

 En elektronisk depeche danner en rygrad i historien. Ligeledes fortælles om diverse stabsmøder, hvor politikere af variabel fysisk og politisk tyngde har anbefalet re-organisation af det militære klassement.

 På spinnesiden ses især 2 rolleindehavere. Den ene har svinget meget med maven, den anden har fyldt meget i den. De strides, som kun umættelige furier kan gøre det i en lind strøm af beskyldninger og tilbagetrækninger.

Temaerne i dette fjernsynsteater-stykke er ytringsfriheden og magthavernes begreber om public service. Instruktøren kunne være en spindoktor. Scenografien foregår dels på Slotsholmen, dels i Ørestaden.

Epilogen

I gamle dage endte (de fleste) stykker i fjernsynsteatret på en god måde (Morten Korch har ikke levet forgæves). Det interessante ved dette (teater-)stykke er, at det - uanset rolleindehaverne - aldrig vil ende !