Jeg har fået lavet en DNA profil ved simpelthen at bestille den på Internet. Jeg blev inspireret til dette af hjerneforsker Peter Lund Madsen. Det er en meget simpel profil knyttet til mit mandlige Y-kromosom, og man kan bruge resultatet til en slags slægtsforskning. Jeg har fået målt 20 Y-markører, og hvis jeg og en anden person i verden har et sammenfald på mange af disse 20 markører, så har vi med stor sandsynlighed en fælles forfader. Forfaderen kan dog have levet for 30-50-100 generationer siden, så det er meget langsigtet "slægsforskning".
Da DNA-profilen går på Y-kromosomet er det kun forfædre der indgår, så det er kun den mandlige "arvefølge", der indgår i min test. Man kan få lavet andre test, der viser den kvindelige del af ens "stamtræ".
Let lille test Jeg fik lavet min profil hos et firma i Canada, der hedder Genebase. Jeg bestilte testen på deres hjemmeside www.genebase.com. Når de får en ny kunde bliver jeg matchet op mod denne, og er der et stort sammenfald af markører får jeg en email, hvor jeg kan se hvem det er, og hvor mange generationer vi skal tilbage. Jeg kan også gå ind i deres database og se om jeg matcher med nogen deri, samt se om jeg matcher nogle af fortidens kendte personer. Testen kostede mig omkring 600 kroner, hvilket nok vil afskrække en del, men betragtet som en slags hobby er det vel billigt. Når man har betilt testen, får man et lille kit tilsendt, hvormed det er simpelt at tage en lille spytprøve, som returneres til Genebase..
Vandret fra Frankrig Det min analyse fortæller er, at mine forfærdre mange generationer tilbage stammer fra Afrika. Det er der ikke noget nyt i, for det gør alle mennesker. Men jeg tilhører en gruppe der hedder Haplo-gruppe I1 med undergruppen M253. Denne gruppe er karakteriseret ved, at mine forfædre har sat sine spor i Mellemøsten og herefter i Sydfrankrig, hvorefter de gennem generationer er vandret nordpå til Danmark, England og de andre nordiske lande.
Jeg har også mange match med personer i USA og Canada, hvilket selvfølgelig er resultatet af den store udvandring, hvor europærere har taget deres DNA med til USA. Der er også enkelte match i Asien, Australien og New Zealand, samt sågar på Fillipinerne.
Ikke mange match i Danmark Der er ikke mange match på mig her i Danmark, faktisk kun 4 personer for nuværende, og vores forfædre ligger for alle fire mange generationer tilbage. Grunden til de få match er nok, at ikke mange i Danmark har fået lavet en sådan DNA test.
Trods prisen så jeg rent egoistisk da gerne, at flere fik lavet en test hos Genebase, for jeg vil vil mene, at mange af os her i Nordjylland sikkert har en fælles forfar indenfor ikke så mange generationer. Og det kunne egentlig være sjovt at se nogle strukturer omkring dette.
Du kan se min DNA profil ved at klikke her. Hvis du kender dine egner værdier for markørerne fra alternative tests kan du jo sammenligne.
Med venlig HilsenLars Kalsenwww.kalsen.dk
Link til DNA-profiler for kendte personer og deres Haplogrupper.
Hej, Kalsen.
Du skriver ikke nærmere om dine slægtsforhold, men hvis man er interesseret i genealogi, så finder man let ud af, at der har levet en del mennesker med navnet Kalsen i Slesvig-Holsten.
Den førende ekspert i haplogruppe I1 er en amerikaner, professor Kenneth Nordtvedt. Han har aner i netop Slesvig-Holsten. I 2010 offentliggjorde han, at den fælles forfader til undergruppen, han kalder ”gorillaen blandt I1’erne”, og som han navngav I1-AS1, levede for blot 2000 år siden, eller mere præcist for 70 generationer siden. Professorens ”mavefornemmelse” siger ham, at denne fælles forfader boede i Slesvig-Holsten.
Så vidt jeg kan se tilhører du denne gruppe. Det er dog ikke let at orientere sig på området, fordi de forskellige analyse-virksomheder ikke undersøger de samme ”dys’er”, og fordi navnene på haplogrupperne ændres med jævne mellemrum.
Min haplogruppe er tilsyneladende den samme som din. Min fjerneste kendte forfader boede i Thy. Jeg fik undersøgt min haplotype i 2006, og dengang var det bedste svar, at man ud af tallene kunne se, at jeg sandsynligvis er fra Holland, Nordvesttyskland eller Danmark. Senere er der sket ikke så lidt, men i Danmark er folk ikke så interesserede i emnet, at de vil betale tusind kroner for at få et fingerpeg om, hvor deres forfader levede for 1000, 2000 og 5000 år siden. At han for 80.000 år siden levede i Afrika er der nok ikke den store tvivl om.
I Storbritannien og USA forekommer interessen for genealogi ved hjælp af dna at være betydeligt større. Jeg tror personligt, at din og min fælles forfader engang levede i Norge, og at min stenalderforfader således ikke var østersfisker ved Limfjorden, sådan som jeg forestillede mig i 2005, men i stedet levede af fisk og fugl ved Atlanterhavet i Norge. Jeg er især opmærksom på ofringen af den slagne hær i Illerup Ådal ved Skanderborg. En tusind mand stor hær kom fra Norge ca år 205, og jeg tror, at de kom med budskabet om Odin og Thor, og at nordmændene i første omgang led nederlag.
Den største dna-virksomhed på markedet er Family Tree DNA. En af entusiasterne på områder har opdateret nomenklaturen i går og en anden har tegnet et kort, hvor det ses, at forfatteren opfatter Danmark som centeret for I1 under tragtbægerkulturen.
dgmweb.net/.../SNP-maxout-HgI1.html
www.goggo.com/.../European_Haplogroup_locations_circa_5,000BC.jpg
Her er en side med Kenneth Nordtvedts syn på sagerne i 2010.
www.familytreedna.com/.../default.aspx
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login