Så kom jeg til hægterne igen, efter nogle dage på langs. For jeg blev da i den grad angrebet af en influenza, som bare ikke var sjov. Den ivrige læser af min blog har sikkert regnet ud, at jo den var god nok, jeg var ved at blive syg sidste uge, som jeg skrev i min sidste blog. Og nej, det hjalp ikke at løbe intervalløb, når man føler at man er ved at blive syg, tværtimod. Men prøves det skulle det jo, for efter arbejde tog jeg til min sædvanlige intervaltræning på løbebånd, havde det godt nok ikke specielt godt, men tænkte, at det kunne være at jeg kunne svede "det" ud. Men nej, efter mit intervalløb var jeg ikke helt frisk, for at sige det mildt, for selvom sveden haglede af mig, ja så frøs jeg samtidig, og det er jo nok ikke lige så gode tegn. Så jeg tog hjem, krøb under dynen de næste 3 dage, hvor den stod på ekstrem ondt i hals og lunger, følte jeg hostede min lunger op, hver gang jeg hostede, havde feber, ondt i hoved osv., en rigtig omgang influenza. Det blev endda så slemt, at jeg måtte tage til læge, da jeg enten troede at jeg havde hals- eller lungebetændelse, men ingen af delene - heldigvis - men fik at vide, at det "bare" var en omgang influenza, som skulle ta´sin tid!
Efter 3 dage på langs, ja så kom jeg på arbejde igen, og er nu ved at være rimelig frisk igen. Hoster stadig lidt, men det er ingenting. I hele det her influenzaforløb har jeg stresset lidt, stresset lidt over at jeg ikke kunne følge min løbeplan. Ja, jeg ved jo godt at jeg ikke har kunnet gøre andet end at putte mig under dynen, for kunne jo ligesom ikke fysisk noget som helst. Men det stressede mig i mit hoved, at jeg ikke kunne følge mit løbeprogram. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig: Mister jeg nu formen? Er det nu forfra igen efter en uge, hvor jeg ikke har lavet noget? osv. Jeg tyede til min veninde, som ved en masse om den slags, og som selv har løbet 10 maraton, og hun kunne heldigvis berolige mig med, at en uge ikke gøre noget ved formen, tværtimod. Hun fortalte, at undersøgelser faktisk viste, en uges pause ikke gjorde noget ved ens opbyggede form, når man var så langt som jeg var i programmet, kroppen havde nærmere kun godt af at få en uges restitution. Så det lettede en del at få den information.
Så i søndags genoptog jeg træningen og prøvede mig selv af med en 11 km-tur, ude i den noget varmere luft og solskin, og det gik fint, selvom jeg stadig har lidt svært ved at trække vejret igennem næsen pga snot Men føltes godt og formen var ikke helt væk, kunne godt have løbet længere, men tænkte at jeg også skulle give mig selv en blid opstart igen efter sådan en omgang.
Så i dag starter jeg igen med mit intervalløb på bånd, glæder mig lidt til at gi den gas, ja jeg ved det, ER ved at være sindssyg. Men heyyy, nu er der næsten kun 3 måneder til maraton
Go´uge til alle. ´
Ps. Har lige bestilt nye løbesko og glæder mig som et lille barn til at jeg får dem
Må jeg give Jeanett Schmidt et godt råd (og alle andre influenza plagede)
Bliv vaccineret for influenzaen hos lægen - de par hundrede kroner er godt givet ud hvert år for at slippe for virussen.
Tak, for råd, Leif, dog håber jeg at jeg har overstået min tur nu :-)
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login