Billederne ovenfor beskriver min uge rimelig godt. Men I tænker sikkert, hvad har det med løb at gøre?! Men det kommer jeg til
Ugen begyndte med et besøg af min søster og tre nevøer, som havde vinterferie, så jeg havde taget en feriedag, så vi kunne hygge os. Det blev derfor en tur i Aalborg Zoo, lidt shopping, bowling og ud at spise, så var den dag ligesom også fyldt ud Senere på ugen stod den på sommhustur til Blokhus, rigtig dejligt afslappende og vejret var godt med høj solskin de fleste dage. Men selvom man hygger sig med familiebesøg og sommerhustur, ja så bliver man bare stadig nødt til at tænke sit løbeprogram ind, for det er vigtigt, har jeg ladet mig fortælle, og kan da også selv mærke det, at jeg holder mig til mit løbeprogram. Men det er lidt af en kunst at få det hele til at hænge sammen indimellem. Men tirsdag fik jeg presset mit intervalløb ind, det gik ok, kunne dog godt mærke, at det ikke var så lang tid siden, at jeg havde været nede med influenza, men jeg gennemførte, også med en snot-næse Onsdag løb jeg 50 min løb min med indlagt 3*8 min (24 min i alt) forhøjet fart, og derefter styrketræning, hovedsageligt at mave- og rygmuskler. Torsdag efter arbejde stod den på sommerhustur, og fredag var vejret så skønt, så hvad var mere indbydende end at løbe en tur på stranden, så det blev til den lange tur fredag, 18 km, på stranden (det kunne godt mærkes i kroppen ) Men så var ugens lange løbepas også overstået, og det var også meningen, da den stod på barnedåb søndag, så det var ligesom ikke en mulighed at komme ud at løbe langt der. Så, som I kan se, og som sikkert mange af jer ved, så handler det meget om planlægning, planlægning, planlægning. Man skal lige kunne få det hele til at hænge sammen, uanset, hvad man ellers skal foretage sig, for man vil jo gerne nå alt, og leve så normalt som muligt, selvom man er afhængig af at følge sit løbeprogram.
Men men, nu begynder vejret jo at arte sig bare en lille bitte smule, og man er ved at kunne ane foråret indimellem, som da jeg fangede disse forårsbebudere med mit kamera under løbeturen, så blir man da glad i låget, og så bliver man klart lidt mere motiveret for at løbe. Så jeg satser på, at jeg går en dejlig tid i møde, hvor solen kommer mere og mere frem samt temperaturene går opad.
Denne uge byder på intervaltræning, det gjorde jeg så allerede i går, 15 min alm løb, 4*4 min spurt med indlagt 2 min jogpause, og så afsluttende nedvarmning med 15 min. alm løb. Onsdag står den på styrketræning samt en 5 km hurtigst muligt, fredag står den på 10 km løb, og i weekenden vil jeg forsøge mig med en halvmaraton, hvis vejret tillader. Torsdag skal jeg over på UCN og have testet mit kondital igen, for at se om min form er bedre end sidst jeg var der over (ca 3 måneder siden sidst jeg var der), men det vil I høre meget mere om i næste uge, samt i NORDJYSKE Stiftidende i Friii-tillægget om en 14 dages tid ca.
Ha´en dejlig uge alle sammen
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login