Stines blog

Det er hele problemet ved privatisering: Vestas interesse er de økonomiske vinde og ikke den slags vind, som kan afhjælpe ødelæggelsen af miljøet. Det egentlige mål, som vindmøllerne skulle have været med til at opfylde, bliver ignoreret, så snart der ikke er profit.

Ja  - profit over miljø  - skam jer Vestas !

( Som sikkert har levet højt på energirigtige tiltag fra staten)

Ja tyskerne klaskede sig på lårene af grin i sin tid, da VK regeringen ødelagde det fine VE arbejde som Svend Auken havde stået for, det er trist og sørgeligt at sådan en industri blev ødelagt, vi er sakket bagud lige siden Fogh kom til, nu må der en ny regering til, det haster mere end nogensinde !

Danmark/Vestas har ikke længere nærmest monopol på produktion af vindmøller.

Vi lever i en globaliceret verden, hvor masser af andre lande idag producerer vindmøller af samme kvalitet som Vestas.

Når kineserne kan bygge Vestasmøller og transportere dem til opsætning i Danmark for samme pris, som hvis de var produceret i Danmark, er det tydelivis helt galt med konkurenceevnen.

Vestas er ikke en offentlig eller nationaliseret virksomhed, endnu da, så smid tudekiksen og glæd dig over Vestas ikk eforlader Danmark totalt, hvilket nok tjente virksomheden bedst.

Vestas har kun gjort det, som vi må frygte ske frem til næste valg. Af frygt for endnu flere øgede omkostninger i Danmark, hvis uheldet er ude, og der bliver systemskifte, med en Helle Torning som leder, og en Ole Sorn som minister, vil omkostningerne ved produktion stige så meget at det ikke vil være rentabelt at produkcere i Danbmark.

Derfor flytter men af sikkerheds mæsige grunde til billigere produktionssteder.

Man kan jo så sammenligne med de arbejdere som bor i Danmark, men flytter deres skatteafregning til et land, hvor der er mere begunstigede forhold.

Altså lige nøjagtig det SAMME, som Vestas gør. Man meler egen kage.

Det største hul i hovedet må da være overskriften...

Vestas opererer på markedsvilkår og når de ikke vinder alle ordrer, må de jo fyre folk. De gange det er gået godt og de har vundet ordrer har alle jo jublet og de har ansat folk, ellers har de jo ikke kunnet mønstre den arbejdsstyrke de har nu, vel ? Det gode i det er jo så at deres konkurrent Siemens sandsynligvis kan bruge en del af de folk der bliver ledige i deres produktion, da de har fået nogle af Vestas´s mistede ordrer.

Som jeg ser det, er Vestas' beslutning en naturlig konsekvens af den nedprioritering af vedvarende energi, der er sket under denne regering, samt at den spanske regering satser stort på vedvarende energi og smider masser af penge efter det.

Den spanske regering fremlagde den 30. juni 2010 denne plan (den findes desværre kun på spansk) for en storstilet satsning på vedvarende energi, og den har helt sikkert spillet ind på beslutningen:

www.mityc.es/.../20100630_PANER_Espanaversion_final.pdf

Strøm fra vedvarende energikilder er en større eksportvare for Spanien end vin, der gives både direkte og indirekte statstilskud (skattefradrag for investeringer i vindmøller), og den spanske regering vil investere i flere møller i de kommende år, så det er sådan set meget logisk, at Vestas skifter Danmark ud med Spanien.

En udbredt påstand i diskussionen om Vestas' beslutning er, at det skyldes skatter og lønniveau i Danmark. Jeg skal på ingen måde benægte, at det spiller ind, men det undrer mig, hvorfor Vestas så ikke vælger at lægge produktionen i f.eks. Portugal, hvor lønniveau og skatter er væsentligt lavere end i Spanien.

Det kunne tyde på, at andre overvejelser også har spillet ind, og her er det oplagt at se på, at Spanien er et enormt afsætningsmarked for vindmøller - det er Portugal ikke, ligesom Danmark heller ikke er det.

Hvis politikerne valgte at prioritere vedvarende energi (hvilket er fornuftigt både ud fra økonomiske og miljømæssige overvejelser), ville det være ualmindelig dårlig virksomhedsdrift, hvis producenter af vedvarende energikilder lod være med igen at lægge produktion i Danmark, hvor der både er arbejdskraft med forstand på produktionen, ekspertise og forskning inden for vedvarende energi og et parlament, som (desværre) er villigt til at ofre fredede skovarealer for at lave plads til giga-vindmøller.

Jeg er overbevist om, at politisk vilje til at skabe produktion i DK betyder mindst lige så meget for konkurrenceevnen som lønniveau og selskabsskat, men det kræver formentlig et nyt politisk flertal, hvis der igen skal være arbejdspladser inden for vedvarende energi i Danmark.

Enig med Poul Sørensen. For at Vestas fremnadrettet skal være konkurrencedygtige bliver de nødt til at kunne producere på konkurrencedygtige vilkår. Det her handler jo ikke om de håndører der vil være i at en regering hældte lidt støttekroner i foretagnet. Det handler om at Vestas skal positionere sig på de store nye markeder, herunder Kina. Det giver ganske enkelt ingen mening at have så store produktionsomkostninger, som der er i et land som Danmark.

Jeg ved ikke helt hvad Stine forestiller sig, at staten skal drive vindmølleproduktion? De har vist tidligere forsøgt sig med statsejede virksomheder i det gamle Sovjet uden større held. Så det er næppe den vej vi skal ned af.

Men én ting er sikkert og vist, med en ræverød regering og de deraf forringede vilkår for erhvervslivet, bliver det her noget der bliver mere af i fremtiden.

Vestas's udflytning af sine faciliteter i Danmark er blot en fortsættelse af hvad der rent faktisk har stået på de senere år i hele branchen, og den er en følge af at det siden slutningen af 90'erne har været meget besværligt at få lov at få lov at opstille nye møller i Danmark. Og det handler ikke om manglende offentlige tilskud, eller dumme politikere. For vindmøller producerer i dag konkurrencedygtig elektricitet, og politikerne følger kun befolkningens ønske.

Så derfor må den danske befolkning se ned mod sin egen navle, og huske på alle de konstante beklagelser og underskriftindsamlinger der har været, hver gang der blev planlagt et nyt mølleprojekt i Danmark. For det er der hele problemet begynder og slutter, og nu er slutningen på det danske mølle-eventyr desværre begyndt at slutte.

Ja  - - den gamle frase  - alle er glad for vindmøllerne - bare de ikke står hvor jeg bor.

NU ER DER JO EFTERHÅNDEN FYRET RIGTIG MANGE I DK, SÅ JEG FORSTÅR IKKE RIGTIG DEN MEDIESTORM MED VESTAS  ?   ARBEJDSMORALEN PÅ BLA VESTAS AFDELING  VIBORG  HAR VÆRET UHYGGELIG LAV I MANGE ÅR OG DET BURDE IKKE KOMME SOM ET CHOK FOR DE TIMELØNNEDE AT DET IKKE ER RENTABELT AT PRODUCERE MØLLER NÅR 1/2 AF FOLK STÅ OG RYGER OG SMÅSNAKKER I TIMER HVER ENESTE DAG  !   I FÅR RIGTIG SVÆRT VED AT KOMME UD PÅ EN NORMAL ARBEJDSPLADS JER SOM ER AFSKEDIGET    MEN NEMT AT VÆRE BAGKLOG

ikke mærkeligt at de ike har råd til at være i dk mere,med de høje skatter og afgifter....hvis ik snart regeringen får øjenene op er dk gået bankerot om 3 år,vent og se

@Poul Sørensen: Hvor bliver jeg dog træt af borgerlige vælgere nogle gange: nu har vi haft en borgerlig regering i 10 år, men alt det lort der sker, sker enten pga den forgående regering eller den kommende. Tag dog et ansvar for en gang skyld.

VKO styrede os ikke godt igennem finanskrisen. De var ikke opgaven voksen, længere er den sgu ikke.

De har i høj grad styret os skånsomt igennem krisen, tør slet ikke at tænke på hvordan det ville have set ud med et rødt flertal ved roret.

Svar til Suetonius

Borgelige politikkere tager jo ansvar, selv omn det ikke hele tiden er populært. Vi kjommer jo bedre gennem krisen end mange af vore nabolande. Se bare Frankrig og GHrækenkland, og mange flere. I stedet for at opitionen forsøger at score populariutet, ved intet at deltage i var det bedre de tog ansvar, og varetog deres vælgfers inrteresse i forhandlinger, har de tyravlt med at finde historier. Nu har man tilsyneladende også nægtet at samartbejde med enhedslisten.

Ansvaret er jo, at en virksomhed på tilpasser sin arbejdskraft til konkurenceevne.

Hvis det er en fordelm, produkterer man der hvor det er billigst, når kvaliteten er i orden.

Og her er Danmartk jo for dyr, grundet de høje skatterv og afgifter. Kun på det område kan produktion i Danmark igen blive konkurencedygtig, hvis fremstillingen kan gøres billigere.

Se bare Danske Dong, de køber også  møller i udlandet, fordi det er billigere.

Vil det sige, at hvis Enhedslisten kommer til magten, vil vi se virksomheder blive tvangsforflyttet til udkantsområdet.

Hvordan forestiller man sig i Enhedslisten at større produktionsvirksomheder skal overleve der. Vil man yde særlig tilskud til lønsummen. Vil man tvangsforflytte befolkningen, så virksomhderne får den fornødne kvalificerede arbejdskraft.

Kan man ikke på venstrfløjen tænke i andet end tvang tvang og atter tvang. Kan man ikke på venstrfløjen lære af historien fra de socialistiske regimer, der er gået nedom og hjem trods planstyring på højeste plan.

Det er sørgeligt at læse så mange enormt snævert synede kommentarer herinde. Fakta er at Vestas møllerne ikke er de bedste på markedet, f.eks. leverer Siemens en langt højere oppetid. Det vil altså sige at de ikke som det er nu kan konkurrere på kvaliteten, og hvad andet end prisen skal man så konkurrere på? Det vil sige at skal de overleve bliver de nødt til at gøre noget. Det er bare ikke nok med smukke tanker om at beholde produktion i Danmark hvis det ikke er rentabelt.

Og så undrer jeg mig meget om forslaget om at staten skal støtte vestas. Det er jo konkurrence forvridende, gad vide om så ikke Siemens ville føle sig særdeles uretfærdigt behandlet, og så ville nedlægge sine 3000-4000 arbejdspladser i vindindustrien i Danmark.

Mon ikke politikerne har overvejet denne situation lidt dybere end vi kan?

1. Der er den udbredte misforståelse blandt næsten alle, at vindmøller kan reproducere den energi, der er investeret i dem, mange gange. Det skyldes først og fremmes en lidt raffineret løgn, som både vindmølleindustrien og desværre også Risø benytter sig af. Det er klart, at industrien har en interesse i at fremme salget af deres møller, men man kunne forvente, at en forskningsinstitution som Risø ikke ville benytte sig af tarvelige trick, men det gør Risø ikke desto mindre. Det hænger nok sammen med, at Risø oprindelig blev etableret for at forske i civil unyttelse af a-kraft. Men det kom aldrig dertil. Man omstillede Risø til at forske i vindmøller, og nu skulle deres forskningsindsats jo helst belønnes med et energisystem, der havde en positiv energibalance.

Men de indså ret hurtigt, at det aldrig ville kunne lykkes, så derfor blev Risø nødt til at bedrage omverdenen og tyede de ligesom industrien til at anvende EE-værdier. Det ved du ikke, hvad er, men det skal jeg forklare dig lidt senere.

Med disse EE-værdier kunne de få vindmøller til at fremvise en energitilbagebetalingsfaktor på fra 30 til 80. Man satte jo ikke spørgsmålstegn ved denne alliance, og vindmølleindustrien og Risøs dataark blev kanoniseret af Energistyrelsen, der ikke selv foretager energieffektivitetsundersøgelse. (Spørg bare Anne Grete Holmsgaard)

EE-værdier omfatter det direkte energi-input ved fremstillingen af et produkt:

En smed bøjer en jernstang med en maskine – så måles der på, hvor meget energi denne maskine forbruger under bøjeprocessen.

Smeden svejser jernstangen sammen med en anden jernstang – så måles der hvor meget energi, der bruges under selve svejseprocessen, og der måles også hvor meget energi, der rummes i det stykke svejsetråd, han bruger ved svejsningen.

Smeden borer 5 huller i jernstængerne – der måles, hvor meget strøm boremaskinen bruger til at bore hullerne.

Det er EE-værdier. Og det ser jo tilforladeligt ud, ikke?

Men det er det ikke! Man glemmer:

Smedens arbejdsløn, afskrivninger på maskiner (bøjemaskine, svejseapparat, boremaskine), afskrivninger på værkstedets bygninger, forsikringer – alle mulige andre omstændigheder, hvor der ikke direkte kan måles på energiforbruget, men hvor energiforbruget ikke desto mindre er indlejret på den ene eller anden måde.

Selv hans fortjeneste og hans moms skal medregnes, for hans fortjeneste omsættes jo til forbrug (energi!) på et eller andet tidspunkt, og momsen omsætter staten til forbrug (energi!), idet intet forbrug kan tænkes, uden at der er involveret energi i større mængder.

Han kan lægge nogle af pengene i banken, så sørger banken for at sætte pengene i sving igen til forbrug andetsteds. Hvis pengene ikke skal omsættes til forbrug (energi!) et eller andet sted, skal de brændes eller spises!

Disse lidt mere indirekte energiposter medtages IKKE under EE-værdier men de er ikke desto mindre lige så faktiske. Det eneste måde at opgøre det SAMLEDE energiindhold i en vare eller tjenesteydelse er at gå ud fra varens/tjenesteydelsens SALGSPRIS. Men det gør man ikke ved vindmøller. Gjorde man det, viser det sig, at vindmøller ikke betaler deres energi tilbage én eneste gang.

Eksempel:

Vi ved, at Horns Rev 1 kostede 2 mia. kroner, og vi ved, at mølleparken producerer 0,6 mia. kwh om året (svinger lidt). Da mølleparken blev sat i gang kunne man dengang købe lidt over 7 mia. kulsorte kwh for de 2 mia. kroner, der var vindmølleparkens endelige kostpris.

Hvor mange år tager det at betale disse kulsorte 7 mia. kwh tilbage, når parken producerer 0,6 mia. kwh om året? Rigtigt, ca. 12 år!

Parken har en levetid på 20 år. Så producerer den altså “ren” energi de sidste 8 år? Nej, det gør den ikke. Det er nemlig sådan, at vi har – også ude i Vesterhavet – ca. 100 dage, hvor vinden ikke blæser eller blæser meget lidt. Men da vi skal have den samme mængde strøm uanset hvad, så må vi bede kulstrøm, halmstrøm, gasstrøm, svensk strøm, tysk strøm eller norsk strøm om at dække produktionstabet. Det allermeste er kulstrøm eller a-strøm, selv om der også er lidt norsk vandfaldsstrøm!

Desuden skal parken drives (arbejdsløn = forbrug = kulstrøm), parken skal vedligeholdes (arbejdsløn + maskiner = forbrug = kulstrøm), og til sidst skal parken rives ned (arbejdsløn + maskiner = forbrug = kulstrøm). Disse kulsorte udgiftsposter udraderer de sidste “rene” kulstrøm.

Vindmøller kan ikke betales den i dem investerede energi tilbage, og de fortrænger dermed heller ingen CO2, og fuglene kan heller ikke lide dem.

Men desværre er det sådan, at du ikke ved det, du er hoppet på Risøs og storindustriens helt formidable løgn om, at møllerne betale deres energi tilbage mellem 30 og 80 gange – lidt afhængigt af, hvem der fortæller løgnen.

Med dette elegante bedrageri, der kun kan gennemføres ved, at ingen ønsker at kende den faktiske sandhed om vindmøllernes faktiske energibalance, står vi engang i fremtiden helt forsvarsløse ved en evt. alvorlig energimangel.