Reformerne betyder, at mennesker med handicap eller sygdom, som ikke kan arbejde for fuld kraft, i fremtiden vil få markant mindre at leve af, end de har i dag. Fleksjobbere i helt almindelige jobs som sosu-assistenter, pædagoger eller sygeplejersker kan risikere at gå mange tusinde kroner ned i løn om måneden. Og unge mennesker uden arbejdsevne, og dermed uden mulighed for at forsøge sig selv, risikerer med regeringens oplæg at miste op til 7000 kr. om måneden. Det er hverken rimeligt eller gavnligt, at mennesker med sygdom, handicap eller som er blevet slidt ned på deres arbejdsplads, skal gå så voldsomt ned i indtægt.
Der er én hovedårsag til, at Danmark i dag mangler penge i statskassen. Lars Løkke har sammen med Pia Kjærsgaard delt enorme skattelettelser ud til de danskere, som tjener allermest. Den nye regering har ikke annulleret en eneste af disse skattelettelser, efter den kom til magten. Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen er i færd med at sende regningen videre til de syge og handicappede. Men de bør skynde sig at omadressere regeringen til de bedst lønnede danskere – og bede dem om at bidrage en lille smule mere til at lukke hullet i statskassen.
Vi kan godt skabe et mere rummeligt arbejdsmarked uden at vi behøver at tage brødet ud af munden på de mennesker, som ikke kan arbejde 110 %. Vi skal stille krav til både offentlige og private arbejdsgivere om et bedre arbejdsmiljø, hvor færre slides ned og flere kan være med – og vi skal have en helt konkret plan for, hvordan vi kan få flere fleksjobs til de mange med nedsat funktionsevne, der rigtigt gerne vil ud og vise, hvad de kan. Det er Enhedslistens udgangspunkt for en reform af fleksjob og førtidspension.
Det til trods for, at uddannelse er det, som vi skal leve af i fremtiden. Og til trods for at der er masser at tage fat på for at få bedre uddannelser. Hele uddannelsesområdet har været offer for en nedslagtning under den borgerlige regering.
Lad os tage det i overskriftsniveau:
Der er i dag færre, der får en ungdomsuddannelse, end da VK-regeringen trådte til. Historisk mange - næsten 10.000 - står uden en praktikplads. Frafaldet er i dag mere end 50 procent en række erhvervsuddannelser. Der er indført brugerbetaling på den almene voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-kurserne).
Samtidig bliver stadig flere og flere i klasserne på såvel folkeskoler som gymnasiale uddannelser. I 6 ud af 10 gymnasieklasser er der nu mere end 28 elever - i enkelte klasser er der helt op til 40 elever. På seminarerne får eleverne væsentlig mindre undervisning end tidligere og de kommunale nedskæringer betyder, at der også bliver skæret i undervisningstimerne rundt om på folkeskolerne.
På universiteterne er det ikke længere de ansatte og studerende selv, der tager de afgørende beslutninger, men professionelle bestyrelser. Og deres jagt på at skære en hæl og en tå af universiteternes budgetter er, at det videnskabelige personale bruger længere tid på at søge fondsmidler end på deres forskning.
Spørger man i Venstre og Konservative, er der ikke skåret ned på uddannelserne. Faktum er, at uddannelserne er blevet forsømt igennem de sidste 10 år, mens den siddende regering har været ved magten.
Investeringer i uddannelse er en investering i Danmarks fremtid. Det handler derfor ikke om, hvorvidt vi har råd. Det handler om, hvorvidt vi har råd til at lade være. Første skidt på vejen er for en ny regering er at skaffe en læreplads til alle de elever, der lige nu er foruden, og sætte et loft på klassekvotienterne på gymnasier og handelsskoler. Og så skal professionsskolerne og universiteterne have flere timer.
Det er konsekvensen af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Radikales aftale fra 2010 om at halvere dagpengeperioden til kun to år.
En del af dem ryger i stedet på kontanthjælp. De må gå ned i halv indtægt – det er 10.000 kr – før skat! Heraf skal der betales husleje, fagforening, forsikring, mad og andre dagligdagsudgifter.
Men 7 ud af 10 er slet ikke så ’heldige’. De får nemlig 0 kr. at leve for. Det skyldes at de har værdier, som kan omsættes til 10.000 kr. Det kan være en bil, en andelslejlighed, en lille opsparing – eller at de er gift med en, som har en indtægt.
Det siger sig selv, at man ikke kan klare sig uden, der går en eneste krone ind på kontoen. Det vil føre til mere fattigdom, tvangsauktioner – og at de 20.000 vil være tvunget til at acceptere, hvilket som helst arbejde – uanset løn og arbejdsvilkår. Det trykker din løn ned.
Derfor er det strengt nødvendigt, at du den 15. september stemmer på et af de tre røde partier, som ikke har forringet dagpengene: SF, S og Enhedslisten.
I Enhedslisten har vi sagt helt klart: Vi vil have en dagpengeperiode på mindst fire år. Jeg håber, at Socialdemokraterne og SF ikke vil tøve et sekund med at stemme ja til forslaget - så forringelserne af dagpengene kan blive taget af bordet før de får katastrofale konsekvenser.
Ifølge regeringen skal det ikke længere være op til befolkningen at bestemme, hvem der har ansvaret for sygehussektoren. De mener i stedet, at dette enorme og for mange menneske helt afgørende velfærdsområde skal styres af tre professionelle bestyrelser. Den nærmeste administration for nordjyderne kommer til at ligge i Århus.
Demokratiet forsvinder
Det virker helt absurd at fratage beslutningstagere på sygehusområdet ethvert demokratisk mandat. Borgerne kan ikke bestemme, hvem de vil have i bestyrelserne og har ingen at stille til regnskab, hvis de gør deres arbejde dårligt. Bestyrelserne vil alene lytte til magthaverne, der sidder i den anden ende af landet.
Der er ingen tvivl om at det er langt mere ’smertefrit’ for en professionel at nedlægge lokale sygehuse – som f.eks. Brønderslev, Dronninglund og Nykøbing – alene fordi, at man ikke skal bekymre sig om, at borgerne kan udtrykke deres utilfredshed ved et valg.
Dårlige erfaringer
Nedlæggelsen af regionerne virker ikke mindst hovedløst i lyset af, at der ikke er nogen som helst dokumentation for, at alternativerne skulle være bedre – ligesom det aldrig er blevet evalueret, hvor gode regionerne har været til at løse deres opgaver.
Tværtimod kan det synes svært at finde de gode eksempler på, at professionelle bestyrelser er vejen frem. Tag universiteterne der siden demokratiet blev afskaffet i 2003 har haft en række uheldige historier om dårlig ledelse. Blandt andet viste en undersøgelse fra udgifterne til administration er steget med 75 procent i perioden. Eller tag DSB, hvis økonomiske katastrofekurs har givet anledning til utallige uheldige overskrifter i de seneste måneder.
Nedlæggelsen af regionerne er udemokratisk og potentielt skadelig. Ikke mindst i en yderst turbulent tid med fyringer, nedlæggelser af afdelinger og massive effektiviseringer på sygehusene, hvor det utvivlsomt vil betyde endnu mere usikkerhed for patienter og medarbejdere.
Ungdomsarbejdsløsheden eksploderer
I juni 2008 var 58 unge mellem 16 og 24 år arbejdsløse i Brønderslev. I maj 2011 var det 123. Og det bliver ikke bedre, når man kigger på de øvrige kommuner:
Aalborg: Fra 365 unge ledige for tre år siden til 921 i 2011
Frederikshavn: Fra 69 unge arbejdsløse i sommeren 2008 til 249 maj 2011
Hjørring: Fra 95 til 266
Jammerbugt: Fra 38 til 102
Mariagerfjord: Fra 47 til 147
Morsø: Fra 46 til 93
Rebild: Fra 22 til 77
Thisted: Fra 39 til 119
Vesthimmerland: Fra 53 til 150
Hjælp de unge - bevar efterlønnen Bag hvert eneste af disse tal gemmer der sig unge mennesker, som vi skylder at tage alvorligt. Hvis ikke vi sikrer arbejdspladser til dem, så risikerer vi, at de aldrig kommer i gang. Det er vores tids allerstørste udfordring.
Set i lyset af den stigende ungdomsarbejdsløshed, er det endnu mere tosset, at Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti nu afskaffer efterlønnen. Det gør det endnu sværere for de unge at få en fod inden for på arbejdsmarkedet. I stedet for at afskaffe efterlønnen og dermed skabe mere arbejdsløshed, skal vi investere i nye arbejdspladser, så de unge får en chance.
De unge straffes dobbelt
De unge, som går uden arbejde, straffes dobbelt. De er nemlig andenrangs-arbejdsløse. Unge under 25 år får kun halv kontanthjælp. Det betyder, at de efter skat har 5000 kr. til alle udgifter. Også unge med dagpengeret får kun halv dagpengesat. Det er ikke rimeligt. Unge mennesker har samme behov som alle andre – tag over hovedet, sund mad og tøj på kroppen. Det giver et overskud til at komme videre og se nye muligheder. Unge skal have ret til almindelig kontanthjælp og almindelig dagpengesats. De særligt lave ydelser har faktisk fået antallet af unge i fattigdom til at stige drastisk
Skab job og praktikpladser til de unge
Ungdomsarbejdsløsheden må ikke bide sig fast. Derfor skal vi straks skabe nye arbejdspladser, så de unge får en chance for at komme igang. Enhedslisten foreslår, at staten investerer massivt i at omstille vores samfund, så det bliver mere klimavenligt. Det kan skabe 56.000 nye arbejdspladser i industrien, byggeriet og transportsektoren.
Samtidigt skal vi gøre det lettere at få en uddannelse. I dag falder mange unge fra på erhvervsskolerne – både fordi kvaliteten er for ringe, men også fordi der mangler praktikpladser i stor stil. Vi skal give de unge en garanti for, at hvis de starter på en uddannelse, så er der også en praktikplads til dem. Konkret skal vi stille krav til virksomheder, der samarbejde med det offentlige, om at de skal oprette praktikpladser.
Opgaven kan ikke vente. Vi svigter de unge, hvis ikke vi tager fat på opgaven med det samme.
Vi lægger op til en diskussion om olien i Nordsøen. Enhedslisten mener nemlig, at det danske samfund bliver snydt for milliarder af kroner. Penge, som vi virkeligt godt kunne bruge, til at forbedre uddannelser og sundhedssektoren.
Vi byder på et glas boblevand eller æblejuice til alle interesserede.
Mange hilsner Stine
Folketingskandidat for Enhedslisten
Hvilken type af krav kommer EU så med? Jo, det er ganske enkelt rendyrket liberalistisk politik. Det handler om at befolkningerne skal arbejde længere, til lavere løn og med større social usikkerhed. Til Danmark skriver Europa-Kommisionen f.eks. direkte, at »efterlønsordningen bør udfases som planlagt«.
Det lægger i forlængelse af den nye Euro-pagt, som det danske folketing har godkendt. Desværre også med stemmer fra Socialdemokraterne og SF. Europagten og de nye lovforslag fra EU betyder, at enhver regering - uanset om statsministeren hedder Lars eller Helle – vil være tvunget til at føre stort set den samme økonomiske politik.
Et nyt politisk flertal i Danmark skal skabe nye job og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Derfor opfordrer jeg Socialdemokraterne og SF til at opsige Europagten, så en ny regering rent faktisk har mulighed for at føre en ny politik.
Med lidt god vilje synes jeg godt at man kan sammenligne dansk politik med Tour De France. I kender Team Saxo-Bank, Liberal Alliance, som får millioner af kroner fra bankdirektøren Lars Sejer Christensen til at fylde morgenaviserne med helsidesannoncer. Og hvis Mærsk ejede et cykelhold, så ville det være Lars Løkke og Søren Pind som cyklede rundt i lyseblå trikoter. Men hvem er vi så i Tour De France – os, der fejrer 1. maj? Vi er det røde hold og vi dem, der kører for retfærdighed, fællesskab og for solidaritet.
Næste folketingsvalg bliver et tæt løb. Hvis vi skal vinde over de blå, som har masser af sponsorer, så skal vi arbejde sammen. Jeg vil godt garantere, at I Enhedslisten er vi fuldstændig klar til at give alt, hvad vi kan. Til det kommende folketingsvalg vil vi vise, at det er os på det røde hold, som har de bedste ben. Vi skal vinde det næste valg.
Jeg kom til at tænke på alt det her med cykelløb, fordi jeg i torsdags tidligt om morgen tog ud til CSCs hovedkvarter, i Valby ved København. CSC er en amerikansk-ejet IT-gigant – og nogle af jer ved, at der tidligere stod CSC på ryggen af Bjarne Riis’ danske cykelhold. Men i torsdags havde mit besøg hos CSC dog ikke det fjerneste med cykling at gøre.
Omkring 300 var mødt frem for at demonstrere mod virksomheden, fordi ledelsen kræver, at medarbejderne skal gå 30 % ned i løn. Forståeligt nok så er de ansatte hos CSC ikke særlig begejstrede for den plan. Men her stopper CSCs ledelse ikke. Siden februar har de lockoutet 120 medarbejdere og i senere er to tillidsrepræsentanter blevet fyret sammen med flere af de ansatte. Jeg var rystet over de historier, jeg hørte. CSC headhunter tilsyneladende skruebrækkere ved at ringe direkte til arbejdsløse og tilbyde dem skyhøj betaling og ved at importere arbejdskraft fra Indien.
Vi har en regering, som normalt gør alt, hvad de kan for at holde folk fra andre lande ude af Danmark. Men lige præcis i dette tilfælde, så har de gjort en undtagelse. For de indiske IT-konsulenter har fået arbejdstilladelser, som CSC er ramt af konflikt. Staten medvirker altså til at CSC kan benytte sig af skruebrækkere.
Jeg talte med Joan, som stod foran indkørslen til CSC i torsdags. Hun har 30 års erfaring i IT-branchen heraf ti år hos CSC. Men for to uger siden blev hun fyret, fordi hun nægtede at oplære de skruebrækkere, som ledelsen har hyret ind til at overtage hendes arbejde. Det svarer jo til at blive fyret for at nægte at grave sin egen grav. Helt ærligt: Hvad bilder de sig ind? Hvis nogen skal fyres hos CSC, så må det da være i ledelsen!
Sagen om CSC er principiel. For når virksomheden hyrer andre ind til at overtage det konfliktramte arbejde, så angriber de samtidigt et af fagbevægelsens absolut vigtigste redskaber til at sikre ordentlige vilkår – nemlig retten til at strejke. Medarbejderne hos CSC og deres fagforbund Prosa slås altså lige nu en vigtig kamp – ikke kun få at sikre ordentlig løn- og arbejdsvilkår i deres egen branche. Men også for hele fagbevægelsen. Som lønmodtagere står vi nemlig rigtigt dårligt, når vi står alene. Men når vi står sammen og når vi forhandler sammen, så har vi en chance for at sikre ordentlige vilkår. Det fællesskab, som vi har i fagforeningerne, er vores stærkeste kort. Og det må og skal vi passe rigtigt godt på.
I formiddags besøgte jeg 3F-Midtvendsyssel, som holder til i Brønderslev. Her ved man, hvor vigtig lige netop retten til at konflikte og retten til at organisere sig er. Sidste år kæmpede de en brav kamp for ordentlige arbejdsvilkår. 3Ferne startede en blokade mod en arbejdsplads, hvor de polske ansatte arbejdede under kummerlige forhold og fik en løn på kun 55-60 kr i timen. I 241 dage sad de vagt foran byggepladsen og blokerede for leverancer. Men 241 dage var det, som skulle til for at bygherren gav op. Nu bliver byggeriet gjort færdig med en hæderlig løn til dem, som går og knokler på pladsen. Som jeg sagde i formiddag i Brønderslev: Det er ikke kun en vigtig sejr for jer. Det er en vigtig sejr for hele den danske fagbevægelse. Den viser, hvad vi kan, når vi organiserer os og når vi står sammen. Så tillykke til os alle sammen. Tillykke med en flot sejr.
Konflikten i Brønderslev og konflikten på CSC handler grundlæggende om det samme. Det er kampen for at sikre, at vi ikke bare har arbejde i fremtiden, men at vi har godt arbejde. Godt arbejde er arbejde til en anstændig løn. Og på et godt arbejde bliver du ikke syg eller kommer til skade, fordi der er sparet på arbejdsmiljøet. Du har ret til efteruddannelse og du har indflydelse på, hvordan dit arbejde bliver tilrettelagt.
Desværre bliver der flere af de dårlige arbejdspladser og færre af de gode. Vi ser for tiden flere og flere arbejdsgivere, som er parate til at udnytte og underbetale – det gælder både i byggeriet, i landbruget, i transportsektoren og nu altså også i IT-branchen. Ofte går det udover udenlandske arbejdere, som har dårlige muligheder for at sige fra. Men når løn er lav og sikkerheden bliver droppet, går det også udover alle andre. For hvem kan konkurrere med et firma, da kun betaler det halve til sine ansatte? Det er klart – det kan kun det firma, som også halverer lønnen.
Heldigvis er der ikke langt til næste folketingsvalg. Og forhåbentlig står vi meget snart med et nyt politisk flertal. Det bliver en af de absolut vigtigste opgaver for Socialdemokraterne, SF og for os i Enhedslisten at sikre at vi får flere af de gode arbejdspladser. At vi kan sikre et værn mod den løndumping, som foregår i dag.
Det er ikke en konflikt mellem danskere på den ene side og polakker, tyskere, indere på den anden side. Det her er en konflikt mellem lønmodtagere på den ene side – og de arbejdsgivere, som udnytter og underbetaler, på den anden side. Det mener vi ikke kun i dag, 1. maj, hvor det er arbejdernes internationale kampdag. Det mener vi 365 dage, hver eneste år. Vi vil ikke finde os i arbejdsgivere, som ikke opfører sig ordentligt.
Og så bliver jeg nødt til at indskyde en anden ting: Den måde, som man i dag behandler de arbejdsløse på, giver os præcis samme problem. Retten til at få dagpenge er blevet voldsomt forringet – det betyder, at dem, som mister deres job, bliver tvunget til at acceptere dårlige lønninger, hvis ikke de vil gå fra hus og hjem. Og når man sender arbejdsløse til at arbejde gratis i virksomhedspraktik og med løntilskud, så dumper man også lønnen for andre jobs. Derfor bliver jeg en smule bekymret, når S og SF i dag foreslår at arbejdsløse, som modtager kontanthjælp, skal til at arbejde gratis med at rydde op i parker og på strande.
Jeg har en bedre ide. Og i dagens anledning må Socialdemokraterne og SF få den ganske gratis: Hvis I synes der trænger til at blive samlet skrald op i vores parker eller fejet fortove, så ansæt dog de ledige som renovationsmedarbejdere til en rigtig løn. Jeg er sikker på at de ville tage imod tilbuddet om et reelt job med kyshånd. Vi kunne jo passende ansætte dem for nogle af de mange milliarder, som i dag bliver brugt til at kontrollere i de ledige i hoved og bagdel.
Vi har haft en borgerlig regering i ti år. De er trofast støttet af Dansk Folkeparti og nu også af Liberal Alliance. De har gjort, hvad de kan for at tilgodese de rigeste mennesker i vores samfund. De har uddelt skattelettelser for milliarder af kroner. Penge, som vi bestemt savner til vores velfærd nu, hvor der bliver lukket folkeskoler og lokale sygehuse. Og nu er de så fuldt optaget af at ødelægge efterlønnen og sætte pensionsalderen i vejret, så vi skal knokle endnu længere tid. Jeg kan tælle rigtigt mange gode grunde til at få en ny regering. Hellere i dag end i morgen.
I Enhedslisten støtter vi selvfølgelig Helle Thorning-Schmidt som ny statsminister. Men samtidigt vil jeg gerne love, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at huske Socialdemokraterne og SF på, at det altså ikke bare er nok med en ny regering. Vi skal have en helt ny politik.
Når et rødt flertal kommer til magten så skal vi være præcis lige så loyale over for lønmodtagere som Lars Løkke og Pia Kjærsgaard har været overfor deres venner i toppen af dansk erhvervsliv. Vi skal være præcis ligeså loyale overfor dem, som har mistet deres job, og dem, som har knoklet et langt arbejdsliv, som de borgerlige i dag er loyale overfor landbruget, bankerne og de multinationale selskaber.
Jeg glæder mig rigtigt meget til den dag Lars Løkke trykker på knappen og udskriver valg. Det ser heldigvis godt ud for os i den røde blok. Men uanset hvad meningsmålingerne viser, så er intet afgjort endnu. Vi kan se i regnskaberne hos borgerlige partier, at de får penge fra Mærsk, Tobaksindustrien og bankerne. Vi kan ikke se, hvor mange penge, de bliver sponsoreret med. Men et godt bud er, at de borgerlige får så mange penge, at det er rimeligt at sammenligne det med doping.
Hvis vi skal vinde næste valg – og det skal vi – så har vi brug for, at alle der overhovedet kan, giver en hånd med. Valgkamp er ikke noget, der føres af politikere inde i fjernsynet. Valgkampen skal føres på arbejdspladser, på jobcentre, og når vi taler med naboer, venner og familie. Derfor har vi brug for alle jer, som står her i dag. Hvis I vil være med til at føre valgkamp, så kan vi sammen sikre at Lars Løkkes tid som statsminister er forbi. Hvis I vil være med, så kan vi sammen sørge for at næste gang vi fejrer 1. Maj, så har Danmark fået en ny rød regering.
Rigtig god første maj!
Enhedslisten kræver, at Socialdemokraterne og SF skal aflyse dagpengeforringelserne, hvis rød blok vinder næste valg.
Det bliver en økonomisk katastrofe for de familier, som helt mister en indtægt. Et nyt rødt flertal bliver simpelthen nødt til at gribe ind.
Enhedslisten foreslår at dagpengeforringelserne fjernes helt, så perioden igen bliver fire år og så man kan genoptjene ret til dagpenge på et halvt år.
Et nyt politisk flertal skal selvfølgelig sparke gang i nye job. Men så længe der er arbejdsløshed, så længe er det vores opgave, at jord- og betonarbejderen og sygeplejersken, der mister deres job, har et levegrundlag.
Undersøgelsen er udført af A-kassernes Samvirke i samarbejde med AE-Rådet og kan læses her
Dagpengereformens konsekvenser er omtalt i Nordjyske her
Og således fordeler sig på kommuner:
Helt ærligt: Det er at gøre grin med de håbefulde ansøgere. Nåleøjet skal skiftes ud med en reel indgang. Derfor foreslår Enhedslisten, at 25 % af de studerende på alle fag kan optages via kvote 2.
Når man udelukkende kigger på karaktergennemsnit fra studentereksamen, bliver en række potentielt rigtigt dygtige læger sorteret fra. Det er nemlig ikke (kun) karakterer fra gymnasiet, som giver et vink om, hvorvidt du kan klare studiet.
Faktisk viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet (hvor man har fået lov at optage 50 % via kvote 2 til medicinstudiet), at de kvote 2-studerende klarer sig bedre end de studerende, som kom ind alene på baggrund af deres studentereksamen. Der er simpelthen flere, der gennemfører studiet, fordi de er langt mere motiverede.
Du skal ned i løn, skriver forhenværende kuglestøder og nuværende folketingskandidat for Liberal Alliance Joachim B. Olsen i Nordjyske. Han forklarer samtidigt, hvordan din realløn vil blive den samme, når Liberal Alliance sætter skatten ned. Ned i løn og skatten ned = Samme realløn. Det lyder måske tillokkende, men Joachim B. har glemt en række vigtige faktorer i sit regnestykke.
Hvis både lønnen og skatteprocenten bliver sat ned, så falder indtægterne til velfærden drastisk. Meget drastisk. Ud af din nu lavere løn skal du derfor betale brugerbetaling for at sende dine børn i skole, for at få din gamle mor på plejehjem, for at køre på vejene og for at komme forbi hos din læge.
Direktøren fra Saxo Bank og andre med lige så højere indtægter mærker helt sikkert ikke noget til de ekstra udgifter. Men hvis du har en almindelig løn – som Joachim B altså mener skal ned – så er der meget få kroner tilbage at rutte med, når du skal handle ind til aftensmad.
Hvis du har mistet dit arbejde eller hvis du som jeg er studerende, så kan du se langt efter din indtægt. En værdig SU og arbejdsløshedsunderstøttelse bliver der nemlig ikke råd til, når Liberal Alliance har barberet den offentlige sektor skaldet. Når vi har færre penge mellem hænderne til at købe dagligdagsvarer for, så sælger danske virksomheder tilsvarende mindre.
Bundlinen for Joachim B. Olsens fantasier om lavere løn og lavere skat bliver, at den offentlige sektor bliver minimal, og at de mange tusinder, som i dag er ansat i den offentlige sektor, bliver fyret. En stor gruppe – traditionelt er det kvinder – kan blive nødt til at trække sig ud af arbejdsmarkedet for at passe børn og ældre, hvis familien ikke har råd til at betale for de private børnehaver og plejehjem. Sådan var det jo i Danmark før vi fik et velfærdssamfund. Og det ser vi jo i mange andre lande, hvor der ikke findes en veludviklet offentlig sektor.
I stedet for at afvikle det danske samfunds stærke sider, så skal vi udvikle dem. Vi skal satse på en effektiv offentlig sektor, fordi uddannelse, sundhed og frihed for både mænd og kvinder er en forudsætning for et godt samfund.
/stine
- Fingrene væk fra efterlønnen
- Fjern forringelserne af efteruddannelsen
- Fjern dagpengeforringelserne
Vigtige krav, som jeg kun kan understrege at Enhedslisten bakker fuldt op om.
Det kan være surt, når man står og skal med bussen eller med et fly. Og meldingerne fra de strejkende var da også, at de er kede af at tage almindelige mennesker til gidsler i kampen for efterløn, efteruddannelse og ordentlige dagpenge. Men det lyder også samtidigt fra de strejkende at man ikke ser nogen anden udvej for at sætte almindelige arbejderes rettigheder på den politiske dagsorden.
Derfor lyder det fra mig: Respekt!
Jeg håber at alle er klar på at holde en rød regering godt fast på at der skal føres lønmodtager-venlig politik. Der bliver i dén grad brug for, at så mange som mulig er med til at holde en socialdemokratisk regering fast på, at dagpengeforringelserne skal væk og at efterlønnen skal fredes.
Du troede måske, det handlede om, at Danmark mangler arbejdskraft. Men de borgerliges ønske om at afskaffe efterlønnen handler reelt set om noget andet. Vi mangler ikke arbejdskraft, erkender både arbejdsgiverne og overvismanden. Vi mangler flere arbejdsløse – for de kan presse lønnen ned.
Logikken er som følger: Hvis efterlønnen bliver afskaffet, kommer langt flere ud på arbejdsmarkedet. Her er ikke nogle jobs at få. Men desperationen vil drive den store gruppe af arbejdsløse til at acceptere lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår.
Selveste oraklet overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarer grunden til, at man skal afskaffe efterlønnen således:
– Forestil dig, at der kom et skib og satte 200.000 nye danskere af på kajen i morgen. De ville selvfølgelig i første omgang være arbejdsløse, men deres efterspørgsel efter arbejde ville føre til, at lønnen falder. Det vil føre til, at arbejdsgiverne kan ansætte flere. Hen ad vejen vil lønnen vende tilbage til sit gamle spor, fordi investeringer bliver mere fordelagtige (Efterlønnere skal presse lønnen, Dagbladet Arbejderen, 11. januar 2011)
Direktørbonusser, cheflønninger og aktieafkast nævnes imidlertid ikke af hverken Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening eller overvismanden. Her er ellers penge nok at hente.
I rengøringsvirksomheden ISS, som beskæftiger nogle af de lavestlønnende, fik ledelsesgruppens tre medlemmer med afgående adm. direktør Jørgen Lindegaard i spidsen sammenlagt med løn, fordele og honorarer lige over 20 mio. kr. og bonusser på sammenlagt 5,7 mio. kr i 2010. (Store lønposer til ISS-ledelsen, Børsen 11. marts 2010)
Også i ledelsen i Realdania går det udmærket. Sidste år hentede adm. direktør Flemming Borreskov og direktør Hans Peter Svendler 6,6 mio. kr. tilsammen, hvor der oven i lønnen kommer 25 pct. i pension. (Cheflønninger sprudler i store fonde, Børsen 12. marts 2010)
Så har jeg bare nævnt et par eksempler på særdeles dyre chefer, der belaster dansk erhvervslivs økonomi. Få det fulde overblik på Enhedslistens side www.DyreBosser.dk
I Enhedslisten har vi foreslået et loft over direktørernes lønninger. En direktør skal maks. kunne tjene 3,2 mio. kr. om året. Det må siges stadig at være mere end rigeligt til at holde en husholdning kørende – selv på Strandvejen. Og ærlig talt: Det vil være en langt mere solidarisk og rimelig løsning end al den snak om at afskaffe efterlønnen og sætte almindelige lønmodtagere ned i løn.
Min morfar – Svend hed han – var et meget varmt og kærligt menneske. Det var helt langt ude, at han døde så ung. 66 er jo ungt. Han fik kræft, og selvom lægerne sagde, at det ikke var en farlig kræftform, så døde han alligevel. Jeg var 14 år. Jeg sad nede i Guderuphallen på Als og så på min onkel spille håndbold, da min morfar udstødte sit sidste dybe suk. Min lillebror og mor holdt ham i hånden hjemme i det kølige soveværelse, hvor jeg har ligget i smørhullet så mange gange. Min morfar kunne se folk, han var fagligt aktiv i SiD-klubben, han havde retfærdighedssans, han var omsorgsfuld for både sine nære og for dem, som han ikke kendte personligt. Sand solidaritet.
Det er et faktum, at vi alle skal dø. Det er et faktum, at vi på et eller andet tidspunkt i vores liv bliver konfronteret med, at vi skal dø, og at vi efterfølgende må forholde os til, det er sådan det er. Min morfar var den første død jeg oplevede. En del af meningen med mit liv, har jeg gjort til at videreføre nogle af de ting, som jeg synes, han stod for: Opgør med den ulighed, uretfærdighed og fattigdom, som han prøvede på egen krop som den fattige dreng i klassen, der ikke kunne betale til klassekassen. Sammenhold, fællesskab og solidaritet. Nærvær, omsorg og kærlighed. Han står for det for mig.
Når Lars Løkke – og udover ham mange, mange flere – sætter efterlønnen i spil. Så bliver det for mig først og fremmest et angreb på min morfar og de mange andre LO-arbejdere, som har haft et langt arbejdsliv. Efterlønnen var det han fik. Han fik ikke en uddannelse, han fik ikke et langt liv eller mange penge. Den regning, som Lars Løkke nu siger, skal samles op, den kommer fra enorme skattelettelser til de rigeste. Der er ingen snak om, at de højtlønnede eller aktionærer skal af med flere penge. Der er ingen snak om, at husejere, virksomhedsejere, jordejere og patentejere skal betale mere. Men ifølge Lars Løkke er det ’sand solidaritet’.
Jeg bliver simpelthen så gal.
Hvis du også er træt af at høre på økonomer, journalister og politikere, der synes det er ih-så-vigtigt at afskaffe efterlønnen. Så synes jeg du skal stemme på Enhedslisten, SF eller Socialdemokraterne ved næste valg.
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login