Så fik landstræner Jan Pytlick sat navne på de spillere han tager med til VM i Kina i december. Han har sikkert brugt mange uger på at komme frem til det endelige resultat, men nu har vi altså fået at vide, hvem det er, vi skal lære nærmere at kende på jule-hygge-måden i december.
Jeg glæder mig ekstra meget til kvindernes slutrunde i år, for denne gang har jeg fået den ærefulde opgave at være vært på vores VM-dækning på TV2. Vi åbner VM-studiet første gang den 3. december, og så ruller det ellers derudaf frem til den 20. Med masser af gæster, indslag, kampe og julehygge. Vi viser naturligvis alle Danmarks kampe - husk at de pga tidsforskellen blir spillet om eftermiddagen, dansk tid. På redaktionen har vi været i gang med forberedelserne i flere måneder. Research, forproduktion, ideudvikling, studiebygning, aftaler med landsholdet og så videre og så videre. De mange dygtige mennesker på holdet af journalister, teknikere, producere, redaktører, lydfolk og kamerafolk har arbejdet hårdt og målrettet på at lade op til nogle spændende, engagerede og begejstrede udsendelser. Vi glæder os meget.
Men tilbage til udgangspunktet - truppen er offentliggjort. Hvad syntes du om sammensætningen? Er der nogen du savner? Er der nogen der overraskede dig? Og hvordan ser du egentlig på Danmarks chancer? Flere af vores store konkurrenter er jo svækkede, og Pytlick siger, at hvis pigerne rammer top-niveauet gennem hele turneringen, ja så kunne det måske endda blive til en semifinale. Hvad tror du?
Håndbold-hilsner
Ulla Essendrop
Følg også med på: http://twitter.com/Essendrop
Glæder os til at se alle håndboldpigerne og dejlige Ulla Essendrop i HD kvalitet direkte fra Kina i december... :-)
Enig !
Klik her for at logge på
Opret NORDJYSKE Login