Forslag til ny skolestruktur

Skoleforslag undergraver demokratiet.

Hvis man skal argumentere for, at demokratiet er bedre end et diktatur, er et af argumenterne, at en befolkning i et demokrati har flere konkurrerende partier at vælge imellem, der repræsenterer forskellige måder at indrette samfundet på.

Under valgkampen i 2009 var skoleområdet et af temaerne. De fleste partier var meget forsigtige med at ”love” skolenedlæggelser. Venstre lovede oven i købet bedre offentlig service for færre penge, mens de andre partier nøjedes med ikke at garantere, at der ville komme skolenedlæggelser. Kun de konservative var så ærlige at melde ud, at de mente, at skolenedlæggelser var nødvendige, og de blev ikke præmieret for deres ærlighed.

Man kan undre sig, at virkeligheden og økonomien kan ændre sig så markant på et halvt år, at den går fra 0 til 11 skolenedlæggelser. Når man læser Arne Boelts bekendelser fra Børne- og ungeudvalget, er det jo tydeligt, at de ”gamle” partier har vidst, at det som de sagde under valgkampen ikke var sandt eller ville holde stik. Man kan jo ikke blive ved med at rulle underskud videre til de næste år.
Vi i Enhedslisten forsøgte under valgkampen at få en debat om, hvordan partierne ville fordele gode og smerter de næste 4 år. Ville man forøge skatten og dermed sikre den offentlige service eller ville man tydeliggøre, hvor man ville spare, når man ikke ville forøge skatten. Forsøget mislykkedes, fordi ingen andre partier ville tydeliggøre, hvilke besparelser Hjørrings borgere havde i udsigt, når partierne ikke ville være med til at forøge skatten. Dermed fik vi ingen debat om skolenedlæggelser.

På den ene side er partiernes reaktioner forståelige. Det er sjældent, at et parti vinder et valg ved at love 11 skolenedlæggelser, og man kan ikke sige andet, at partierne har været smarte med at få valgt nogle byrådsmedlemmer ved at hemmeligholde kommunens sande økonomiske situation og muligheder for vælgerne.

På den anden side må de samme partier også være klar over, at de er med til at undergrave demokratiet. Når befolkningen ikke får de korrekte oplysninger under en valgkamp, får den heller ikke en reel mulighed for at vælge ordentligt mellem de konkurrerende partier, der kommer med forskellige bud på en udvikling i kommunen.

Når en befolkning ikke får den reelle valgmulighed, skaber det politikerlede. I forvejen er valgprocenten til kommunalvalg under 70, og forslaget til ny skolestruktur vil ikke forøge den.

Alt i alt burde forslaget været fremlagt under valgkampen, således at borgerne i kommunen havde fået et reelt grundlag at sætte deres kryds ud fra.

Bent Jørgensen

Enhedslisten